Prolog: Stadier i en kontroversiel debat

Familien havde en stor betydning i vestlige industrisamfund i 50 og 60’erne og var derfor den mest anerkendte samlivsform. Kvindebevægelserne satte dog spørgsmål ved dette i slut 60’erne. Modsat denne bevægelse mente andre at familien var et tilflugtssted i en hjerteløs verden. Denne debat er dog siden blevet mere divers og kompleks, da det er blevet et område præget af pluralisme. Familien går dog ikke i stykker som sådan, men finder en ny form.

Konstruering af normalitet

Håndtering af data

I debatten er der blevet plukket i data, så det talte for et foretrukkent synspunkt. Fx er familier defineret ALT for bredt – og bare det at voksne og børn har levet under samme tag har været et udtryk for en familie i nogles argumentation. Derudover er der snydt med årstal, hvilket har betydning, da der har været en hurtig udvikling på dette område. Tal i databaser siger intet om, hvor tilfredsstillende samlivet har været i husstandene.

Omdefineringer og immunisering

En forsker ved navn Laszlo Vascovics har været lidt kreativ i sine definitioner af familien og har derved immuniseret emnet – ved at sige noget bredt siger han ingenting specifikt. På den måde får han argumenteret for sit synspunkt: kernefamilien eller den ægteskabelige familie er dominant den dag i dag. Han definerer alle former for forhold, som noget der enten er på vej til at blive et ægteskabeligt forhold, og selv folk der ikke er gift lever som gifte, dog uden papir på det. Denne argumentation blokerer for videre forskning og for muligheden for at stille alle de vigtige spørgsmål: Hvorfor er færre unge i længerevarende forhold?, Hvorfor lever flere alene? og Hvorfor er ægteskaberne blevet kortere? Hans perspektiv tillader ikke at så på den forandring grundet meningsløse omdefineringer af “familien”.

Familie og individualisering: Stadier i den historiske forandringsproces

En stigende grad af individualisering har fået stor betydning for hvordan samlivet to eller flere mennesker imellem kommer til udtryk, da folk selv skal stykke deres historie sammen, da intet længere er givet på forhånd.

Solidaritetsforpligtelsen

Den førindustrielle familie

• Forhold centreret på arbejde og økonomi
• Alders- og køns-baserede opgaver, med fokus på en samlet rolle i et større samarbejde
• Små fællesskaber
• Fælles mål og formål med tilværelsen
• Det enkelte individ var kun noget i kraft af sin familie og landsby
• Her har nogle været underlagt tvungne forhold, da det ikke var muligt at gå sine egne veje

Den individualiserede familie

• Familien i et forhold til arbejdsmarkedet
• Først var det mændene der kom ud af hjemmene, mens kvinder blev hjemme
• En ny form for afhængighed af hinanden
• Hjemmet fik en ny betydning

På den måde fik solidariteten i familien et nyt udtryk

Velfærdsstaten og logikken mag individuelt designede liv

Velfærdsstaten medførte at individet ikke længere var fanget, hvis et ægteskab gik galt. Det bidrog med sikkerhedsmekanismer og en større grad af social retfærdighed. Denne garanti for en minimums eksistens har medført at familien har fået en mindre betydning.

Efterspørgslen og presset for at kvinder har deres eget liv

I forbindelse med individualiseringen blev kvinder tilbudt/tvunget til at forholde sig til deres autonomi og selvforsyning. De skulle forholde sig til deres ønsker og behov i forhold til familien, men også dem selv. Meget af deres frisættelse ligger egentligt i at de nu selv kan/skal vælge – og hvis man ikke gør det er man en dårlig frisat kvinde. Mænd og kvinder er altså separate individer, som mødes i det fællesskab vi kalder familien.

Individualisering og iscenesættelse af hverdagen

For at familien kan fungere i hverdagen skal der koordineres. På den måde kan individets egen gør-det-selv-projekt flyttes over som endnu et lag på udviklingen af familien. Familien står ligesom individet over får flere valg.

Divergensen mellem tempi og opholdssteder

Familien skal samle og sammenholde de individer, der driver væk fra hinanden. Skiftet har medført at de enkelte individer har deres eget tempo og derudover opholder sig meget forskellige steder på samme tid. Det er derfor blevet svære for familien at mødes det samme sted på samme tid. Der er altså et skift fra økonomisk fællesskab til virksomhed, hvor ting skal planlægges på forhånd for at lykkes.

Multikulturelle familier

Derudover er der kommet flere forhold, hvor parret udgøres af to forskellige nationaliteter. Dette er sket på baggrund af normaliseringen af, at man selv kan vælge sin partner. Det har dog også medført, at deltagerne i forholdet skal bidrage med mere selv – de har faktisk ikke noget valg, hvis det skal lykkes. Dette kulturmøde (tænk akkulturation) konstruerer en ny kulturel virkelighed i parforholdet/familien. De skal selv vælge hvad de vil bringe i spil fra deres ophav og til at bestemme dette – er der ingen faste spilleregler. Igen skal individet altså gøre-det-selv.

Skilsmisse og konsekvenser heraf

Familier som splittes udvikler sig geografisk forskelligt og økonomisk forskelligt. Denne omstrukturering skal organiseres, hvilket retten ofte er inde over, da der ofte skal forhandles. Nogle forsøger sågar at forhandle med trusler og vold.

Børnene håber ofte at forældrene vil finde sammen igen, men skal ofte lære at leve med adskilte forældre. Derfor bliver de TVUNGET til at forholde sig til, hvem de vil være sammen med og på den måde TVUNGET til at deltage i skilsmissens efterspil. Det vides ikke om skilsmisser altid er direkte skadelige for barnet på længere sigt. Der er studier i begge retninger.

Efter (succession) ægteskabet og valgfrie familieforhold

Mange skilte kommer hurtigt i et forhold igen. Medfører komplekse familie strukturer, hvor de enkelte medlemmer har forskellige oplevelser af, hvem der egentligt er med i familien. Derfor er det op til det enkelte individ at vælge, hvor meget vedkommende vil give til familien. Grænserne for, hvem der er min familie udvides altså og derved svækkes forpligtelserne.

Fremtidsudsigter

Familien er blevet en mere sårbar konstellation, men som det er nu vil folk blive ved med at finde sammen i sådanne fællesskaber, da folk stadig har som mål at få børn.

Beck-Gernsheim, E. (1998). On the way to a post-familial family: From a community of need to elective affinities. Theory, Culture & Society, 15(3), 53-70. https://doi.org/10.1177/0263276498015003004