Abstract

Den empiriske artikel udvider studiet i Simcock & Hayne (2002). Ved at introducere endnu en “maskine” (duplikator maskinen) er det nemlig muligt at undersøge “online-reasoning” (evnen til at problemløse på stedet). Studiet viste at tilstedeværelsen af maskinen faciliterede hukommelse og at børnene brugte nyligt erhvervede ord.

Formål: At undersøge om tilstedeværelsen af maskinerne ved genkaldelse vil få børnene til at bruge nyligt erhverede ord ved testen

3 test: Genkendelse, verbal genkaldelse og motorisk gengivelse

Først skulle børnene svare på om de kunne genkende den af de to maskiner som de mødte ved indkodningssessionen 6 måneder tidligere. Dette kunne langt de fleste børn.

Herefter skulle de fortælle alt de kunne huske om maskinerne. På denne måde kunne man undersøge hvilke ord barnet nu kendte til og om der var sket en forskel siden baseline. Her var der signifikante fund og det viste sig at de gjorde brug af de ord de havde lært siden sidst.

Til sidst blev de testet i om de kunne huske den rigtige rækkefølge. Børnene huskede i løbet af de 6 måneder og viste normal glemsel i forhold til hvor meget de huske ved indkodningstesten (hvor der var en lofteffekt). De klarede sig langt bedre end baseline. Og ved testen klarer de sig langt bedre med den velkendte maskine. Der kunne dog ses en modning.

Se figur 2.

Tilstedeværelsen af perceptuelle cues kan have igangsat bottom-up genkaldelses mekanismer, som kan have faciliteret børnenes evne til at verbalisere deres hukommelse.

Kobler studiet til Berntsen (2009) (Jeg kan forestille mig at den minder om Berntsen (2020)), hvor det ses at cues i omgivelserne ofte igangsætter en ufrivillig genkaldelse af et episodisk minde.

Dahl, J. J., Kingo, O. S. & Krøjgaard, P. (2015). The magic shrinking machine revisited: The presence of props at recall facilitates memory in 3-year-olds. Developmental Psychology, 51(12), 1704-1716.