Introduktion

Fund er kendte inden for miljøet, men ikke uden for. De burde være mere kendte, da de har stor betydning for social politik. Denne artikel er udtryk for forfatterens personlige overbevisning.

 Fortid

Lille interesse før 1800. Interessen startede, da man gerne ville fastsætte udviklingshæmmedes intelligensniveau. Grundet reformationens ønske om, at religiøse tekster skulle være tilgængelige for alle opstod der et behov for undervisning i skoler. Francis Galton begyndte at undersøge velstillede engelske familiers præstationer og konkluderede at nogle klarede sig bedre end andre, og at dette kunne forklares med genetik og arvelighed, selvom der på dette tidspunkt kun fandtes forskning indenfor selektiv avl. Der var dog bøger, som beskrev hvordan man fandt den perfekte mage. Galton beskriver efterfølgende i en af de første tekster om generel intelligens, at folk som klarer sig særligt godt på et område også vil klare sig godt på andre. Generel intelligens skal altså ses som en generel evne som kan tilskrives alt. Darwin blev på baggrund af brevkorrespondancer med Galton overbevist om at menneskers intelligens var mere forskellig end han gik og troede.

Forfatteren forbløffes over menneskets (og psykologers) ringe evne til at detektere individuelle forskelle i g. Det er der to bud på hvorfor: 1) Vi lever i g-opdelte verdener, hvor mennesker søger mennesker med samme g-niveau. 2) Det er federe at tilskrive vores personlige præstationer til vores hårde arbejde.

Galton kunne dog ikke systematisere sine fund, da statistik endnu ikke var opfundet. Spearman (1904) anses for at være et af psykologiens vigtigste artikler. Første gang en formaliseret tilgang til generel intelligens beskrives. Viste hvordan forskellige test, der målte generel intelligens korrelerede. Med bedre test er g blevet det mest kraftfulde psykologiske konstrukt. g er en uobserverbar variabel eller latent træk. Selvom vi kan måle den betyder det dog ikke, at vi ved hvad det er. I fysikken har vi også latente variable som g (gravity).

Nutid: Hvad ved vi?

g er forbløffende ensartet over flere testbatterier

Vi må forvente at et konstrukt som g, er at finde på tværs at testbatterier. Dette er over årene vist for kognitive evner. MISTRA (Minnesota Study of Twins Reared Apart) studie, viser meget høje korrelationer mellem tre forskellige testbatterier, med forskellige fokus på kognitionen. Hvis et testbatteri kun kommer med en score – vil der normalt være så høje korrelationer, at IQ og g ikke kan skelnes fra hinanden.

g er stabil over alder for individer

IQ test er generelt meget pålidelige og ofte over længere tid

Et studie over 66 år viste at IQ resultatet fra start til slut korrelerede .73

Generel intelligens er arvelig

Desto tættere relaterede to individer er desto større korrelation mellem deres intelligens er der. Flere studier viser at intelligens er ca. 50% arveligt.

Arvelighed for g ændrer sig med alderen

Over årene vil arveligheden for intelligens stige. Intelligens er vist at korrelere med antal år i skole senere i livet. Derudover får det delte miljø mindre betydning senere i livet. Miljøet hvor individet vokser op har altså lille betydning senere i livet. Det specifikke miljø indflydelse falder også med årene.

Børn arvelighed: .40

Voksne arvelighed: .55-.85

Det er svært at ændre g gennem aktiv intervention

Det er nærmest umuligt at ændre på IQ gennem aktiv intervention. I Abecedarian Project fik spædbørn støtte 40 timer i ugen fra de blev født til skolestart. Under interventionen var der gode fund, men disse forsvandt efter et par år i skole. Senere studier har vist en øgning på 4 IQ point. Dette er dog et meget stort arbejde for så lille en gevinst. CH: Men er det en lille gevinst? Og de 4 point kan også tilskrives dårlig randomisering. Permanente forandringer i generel intelligens kræver altså måske permanente forandringer af miljøet.

Der er få, hvis overhovedet nogen, miljømæssige variable med substantielle indflydelser på g.

Ingen variable har vist en stor indflydelse. Miljøets påvirkning tænkes at komme gennem mange små oplevelser og ikke en.

g varierer på tværs af intelligens niveau.

Personer med høj IQ havde laveste korrelationer mellem test, mens det omvendte er fundet hos personer med lav IQ.

Resume: Det ved vi

Folkets lyst til let spiselige nyheder er psykologiens største fjende på dette område.

Fremtid: Kritiske spørgsmål

Hvad er g?

Der er ingen teori om hvordan g opstår. Vi må derfor forklare, hvordan det kan være at mentale test korrelerer for at kunne forklare hvad g er. Virker usandsynligt at g kan forklares af en variabel. Da en variabel så skulle forklare hvordan der kan være høje korrelationer ved lav IQ og omvendt lave ved et højt. Flere variable kan dog heller ikke sådan lige forklare dette. Derfor argumenterer Detterman (1987, 1994) for at have en systemtilgang til dette. På denne måde kan g altså være et udtryk af flere kognitive funktioner i et samspillende system.

Her vil D, E og F være centrale processer, der vil kunne begrænse de specifikke perifere. CH: Arbejdshukommelsen ville kunne deles op, med fonologisk loop som perifer, og eksekutiv funktion som central. Når de centrale processer er svækkede vil alt være svækket, mens der ved normal funktion i de centrale processer vil komme forskelle til udtryk i de perifere. Det er netop det vi finder.

Hvad er det biologiske grundlag bag g?

Fund antyder at områder i PFC har stor betydning for g. Det vides dog ikke hvad hjerneskanningsstudierne helt præcist viser. Andre studier viser nemlig det modsatte.

Hvad er det genetiske grundlag for g?

Hvis der er 300 gener der har en betydning for g vil de hver især have 0,3% betydning. Dette ville kræve enorme datamængder for at kunne vise en sammenhæng.

Hvilke implikationer har g for undervisning?

Headstart har vist sig ikke at have nogen effekt på intelligens. Programmet møder derfor ikke det oprindelige mål for dette. De 6 milliarder USD der hvert år går til dette kunne altså bruges bedre på forskning målrettet afdækning af mekanismer og dynamikker bag g. NCLB (No Child Left Behind) bruger IQ test til at monitorere elever og samlede skoler. Vi forstår endnu ikke hvordan børn lærer bedst. Derfor er der allerede frustration at spore omkring NCLB, da skolerne får at vide at de skal gøre en indsats, men hvilken. Skolerne ved jo ikke hvordan dette skal gøres. I de fleste tilfælde vil skolen (college) kun have 7% af betydningen for læringen. Forfatteren mener at det er en generel konklusion at g har 60-80% indflydelse på udbytte af undervisning.

Hvilke implikationer har g for social politik?

Voksende underklasse. Der er dog lige så stor varians mellem søskende som mellem klasser.

Gottfredson (2004) siger at lav IQ medfører ringere helbred, da disse individer er dårligere til at planlægge og forstå medicinske problemstillinger.

Derudover korrelerer lav IQ også med, lavt brug af prævention, søge juridisk hjælp, økonomisk planlægning, finde hjælp hos lokale myndigheder, opkvalificering i forhold til job osv.

Det er tid til at forskere deltager mere aktivt i den offentlige debat om social politik.

Detterman, D. K. (2006). Spearman’s g: Past, present, and future. I: R. A. Peel & M. Zeki (Red.), Human ability – Genetic and environmental influences (s. 19-45). Galton Institute.