Introduktion
I indledningen beskrives kort to forskellige handlingsforløb.
- Dzokhar Tsarnaev, som 19-årig var en af de to selvmordsbombere til Boston Marathon i 2013
- Malala Yousafzai, der som 15-årig blev skudt af taleban, da hun talte for pigers rettigheder for at gå i skole i Pakistan. efterfølgende flygtede hun til England, hvor hun siden har kæmpet for pigers rettigheder.
Vi ved at børn kan skelne mellem rigtigt og forkert og at de derudover har samvittighed, og at denne kan være en stor motivator for deres adfærd. Vi vil i dette kapitel se, hvordan udvikling af sociale og kognitive kompetencer sammen med genetik og omgivelserne spiller ind på barnets udvikling af moral.
Moralsk dømmekraft
Moral bag en adfærd ligger i tænkning, derfor har ændringer i den måde som barnet kommer frem til disse moralske slutninger betydning for barnets udvikling af moralsk dømmekraft. Vi skal nu se tre tilgange på udviklingen. De første to vil være udtryk for en kognitiv udviklingstilgang mens den sidste baserer sig på social indlæringsteori.
Piagets teori om moralsk dømmekraft
Moralsk dømmekraft udvikler sig fra at være et rigid system til et modificerbart system baseret på sociale interaktioner. Piaget undersøgte moralsk udvikling hos børn, ved at fortæller to historier, og derefter spørge om hvilken historie, der havde den mest uartige aktør. På baggrund af fund fra disse studier sluttede han, at der var tre stadier og at overgangen mellem disse to måtte være diskontinuerlig.
Stadie 1: Heteronomisk moralitet 0-7 år
- I denne fase er barnet interesseret i udfaldet af begivenheder
- Autoriteter har altid ret også når det gælder straf
- Børn stiller ikke spørgsmål ved regler
- Kognitiv umodenhed fører til at barnet tror regler er ægte (nærmest fysiske) fænomener
Stadie 2: Overgangsfasen 7-10 år
- Interaktioner med jævnaldrende lærer barnet at sætte sig i en andens sted
Stadie 3: Autonom moralitet | 11-12 år
- I denne fase er intentionen bag andres handlinger det vigtigste
- Ikke længere blind adlydelse
- Straf skal passe til overtrædelsen
- Vigtigt at tage andre individers motiver og intentioner in mente ved overtrædelse af gældende regler
Kritik
Børn tager i stigende grad andres motiver og intentioner med i betragtningen, når de bliver ældre og skal bedømme andres adfærd
Forældres straf medfører umoden moralitet hos børn
Det er vist at kognitiv udvikling korrelere med moralsk udvikling
Da Piagets teori undervurderer børns moralske dømmekraft er den dog forkastet
- Dette er gjort ved at bruge mindre krævende videomateriale ved laboratorieforsøg
- 2-årige ville hellere hjælpe en voksen som havde prøvet at hjælpe en anden.
Kohlbergs teori om moralsk dømmekraft
Denne teori er diskontinuert og hierarkisk opbygget
Han udviklede moralske dilemmaer til test af moralsk udvikling – mest berømte af disse er Heinz-dilemma (dilemmaet med manden med en syg kone, hvor spørgsmålet er om han skal stjæle medicinen). Kohlberg var ikke interesseret i svaret som sådan, men mere i, hvordan forsøgspersonen var kommet frem til sit svar. På baggrund af fund fra disse forsøg fandt han belæg til at lave 6 stadier.
Præ-konventionelt Niveau
- Stadie 1: Orientering mod straf og lydighed
- Stadie 2: Orientering med instrumentalitet og udveksling
Konventionelt Niveau
- Stadie 3: Orientering mod gensidige interpersonelle forventninger, relationer og interpersonel konformitet
- Stadie 4: Orientering med sociale systemer og samvittighed
Post-konventionelt eller Principielt Niveau
- Stadie 5: Orientering med Sociale kontrakter og individuelle rettigheder
- Stadie 6: Universelle etiske principper
Kohlberg argumenterede for, at alle mennesker på tværs af kloden går igennem samme stadier i samme rækkefølge. Ligesom Piaget, mente han at den moralske udvikling er tæt knyttet til den generelle kognitive.
Kritik
Har vist at den moralske udvikling er systematisk
Har vist hvordan den kognitive udvikling knytter sig til udviklingen af moral
Lader dog ikke rum tilbage til kulturelle forskelligheder
Viser heller ikke at mennesket ikke altid ræsonnere på højeste niveau, men tilpasser niveauet til situationen
Gilligan & Attanucci (1988): Viser ikke at mænd og kvinder bliver socialiseret efter forskellige principper. Hun tager dog ikke højde for fællestræk mellem kønnene.
Social Domæne Teori om moralsk udvikling
Denne teori argumenterer for, at udvikling af moral er kontinuert. Der bliver lagt stor vægt på barnets interaktioner med omgivelser heriblandt forældre og jævnaldrende. Antagelsen er at for, at barnet kan navigere i sine sociale verdener, må mestre tre social vidensdomæner.
Moralsk domæne
- Universelle koncepter for rigtigt og forkert, retfærdighed og individuelle rettigheder
- Forældre spiller en stor rolle i forhold til at lære barnet, hvorfor og hvornår det skal samarbejde, tage andres perspektiv eller hjælpe andre.
Samfundsmæssigt domæne
- Sociale regler og normer
- Hjælper barnet til at indgå i forhandlende interaktioner med forældre og jævnaldrende
Personligt domæne
- Dækker over personlige forhold
- Her er intet rigtigt eller forkert
- Autonomi og identitet
I tre års-alderen ved børn godt, at det er mere forkert at bryde moralske regler end samfundsmæssige regler. Som børnene bliver ældre bliver deres overbevisninger mere modificerbare. Børn ser voksne som dem, der laver de samfundsmæssige regler. Som børn bliver ældre stilles der dog spørgsmål til de voksnes regler i det samfundsmæssige domæne. Hvis den voksne ikke kan argumentere for sin regel, vil den voksne tabe kampen.
Kulturelle og socioøkonomiske ligheder og forskelle
Alle samfund opretholder social orden gennem normer. Normerne kan dog variere på tværs af kulturer. På tværs af kloden kan børn godt se hvornår de selv bliver snydt. I nogle lande (Indien, Mexico, Peru og Senegal) har børnene dog ikke denne evne. (Blake et al., 2015) Amerikanske børn er også vist at være mindre generøse end indiske børn i nogle forsøg, hvor deres forældre havde modelleret end generøs adfærd. (Blake et al., 2016)
Udvikling af samvittighed
Hjælper barnet til at lave moralske slutninger.
Samvittighed, DEFI.: En intern regulerende mekanisme, som øger et individs evne til at efterleve de adfærdsnormer, der gør sig gældende i deres kultur.
10 måneder gamle spædbørn foretrækker adfærd, som er hjælpende. Dette undersøgte de med en simpel animeret fortælling med tre figurer. Den røde cirkel, ville op ad en bakke. Den blå firkant skubbede den ned, mens den gule trekant hjalp den op. Bagefter viste man to forskellige klip. Et hvor den røde cirkel bevægede sig hen til den blå firkant og et andet hvor den røde cirkel bevægede sig hen til den gule trekant. Barnet kiggede i længere tid, ved den første betingelse. Herfra sluttede forskerne, at barnet foretrækker hjælpende adfærd. Samme forsøg blev gentaget med samme resultat med børn i 4½ måneders-alderen.
Individuelle forskelle er ret stabile over tid.
Forældreskab med stor grad af ræsonnering er bedre for en positiv udvikling af barnets moral. Dette gør sig særligt gældende for ængstelige børn. Hvis barnet er frygtløst er det bedre med positiv affekt i relationen og samarbejde, evt. facilitering af situationer hvor barnet kan gøre noget godt for andre.
Gener påvirker også udviklingen af samvittighed, det vides dog ikke hvordan. Der er dog lavet korrelationsstudier, hvor et serotonin transporter gen (SLC6A4) er koblet til dette. Dette kan medføre forskellige grader af goodness of fit mellem barnet og omgivelserne. Konklusionen på dette afsnit er, at barnets (tidlige) interaktion, skaber fundamentet for moral senere i livet.
Prosocial adfærd
Prosocial adfærd DEFI.: Frivillig adfærd, hvor intentionen er, at adfærden skal komme den anden til gode. Det kunne fx være hjælp, at dele noget med en anden eller støttende omsorg.
Udvikling af prosocial adfærd
Prosocial adfærd udspringer af evnen til empati og sympati.
Empati er en direkte medfølelse, men sympati har ikke er en direkte spejling, men mere en bekymring for den anden.
Børn udvikler hurtigt evnen til at læse andres sindstilstande. Allerede i 14 måneders-alderen bliver spædbørn emotionelt mærkede af andres personers vrede. Fra andet leveår stiger frekvensen på nogle prosociale handlinger, mens den falder for andre. 2, 3 og 4-årige var alle lige behjælpelige, da en voksen havde brug for hjælp til at nå en genstand, vedkommende ikke selv kunne nå. Det så dog anderledes ud, når den voksne havde brug for verbal støtte. Her klarede de 3 og 4-årige sig langt bedre.
Samarbejde ses også som prosocial adfærd. Tomasello & Vaish (2013) argumenterer for at samarbejde prosocial adfærd er specielt for mennesket.
Oprindelsen til individuelle forskelle i forhold til prosocial adfærd
Biologiske faktorer
Flere biologer mener, at mennesker er prædisponeret til at være prosocial. Dette kan blandt andet ses, når 2-årige er gladere for at give slik til andre end selv at spise det. Dette er set på tværs af kulturer. Selv i små øsamfund som Vanuatu er dette observeret. Knafo et al. (2008) argumenterer for, at det genetiske bidrag til prosocial adfærd bliver mere udtalt med tiden. Der er studier som knytter højere niveauer af oxytocin, med en højere frekvens af prosocial adfærd. En højere grad af medfølelse korrelerer positivt med bedre emotionsregulering, som igen korrelerer med Thery of Mind, som til sidst korrelere positivt med prosocial adfærd.
Socialisering af prosocial adfærd
Familien bidrager i høj grad med værdier i forhold til udvikling af prosocial adfærd hos barnet.
Modellering og kommunikation af værdier
Social indlæringsteori har lagt vægt på observation og imitation. Hvis barnet vokser op med forældre, som formår at være prosociale rollemodeller, vil det ifølge denne tilgang bidrage positivt i forhold til barnet sudvikling af samme kvalitet. Et god relation præget af positiv affekt, gør effekten mere udtalt. De værdier, som gives videre fra forældre til barn har vist sig at veje tungt, når individet senere står overfor et virkeligt moralsk dilemma. Derudover har det også betydning, hvem forældrene retter deres prosociale adfærd imod. Dette kan få betydning for om barnet senere blot vil agere prosocialt overfor indgruppe-medlemmer, eller om den vil rettes mod alle.
Muligheder for prosociale aktiviteter
Denne bygger videre på den sidste. Hvis forældrene kan facilitere muligheder, hvor barnet kan deltage i frivilligt arbejde, måske endda uden dem, kan det bidrage til en samlet effekt. Det er dog vist at selv obligatoriske forløb, hvor skoleklasser hjælper lokalsamfundet har en betydning.
Disciplinering og forældrestil
Autoritativ forældrestil har vist sig, som værende bedst i forhold til at fremme prosocial adfærd. Denne effekt kommer også af, at disse børn får mere støtte til det. De fleste forældre vil nok gerne have gode børn. Det er vigtigt ikke at belønne børn materielt for denne type opgaver, da det kan give bagslag. Det er derfor langt vigtigere, at lægge nogle gode argumenter og ræsonnementer bag. På denne måde skabes der også rum for en forståelse af andres perspektiver. Dette koblet med en afslappet stemme og varme virker positivt.
Jævnaldrenes indflydelse
Relationer til jævnaldrende har en stor betydning, da det er barnets sociale legeplads. Her har barnet hands on retfærdighed og reciprocitet, og lærer efterhånden hvad der er do’s og dont’s. De børn, som klarer sig bedst i konfliktløsning har et højere moralsk niveau.
Interventioner
Skoleprogrammet PBIS har vist en tydelig effekt i at fremme prosocial adfærd hos børn.
Positiv adfærd belønnes, og de ansatte arbejder ud fra en “De utrolige år”-tilgang (ikke direkte pensum). Der er tre niveauer af prævention for antisocial adfærd.
- Primær prævention: Sikre, at de artige børn forbliver artige, ved at have normer og værdier hængende omkring, og fremme individer, der agerer prosocialt
- Sekundær prævention: Holde særligt øje med dem, som udviser koncentrationsbesvær og være ekstra opmærksom på at rose den ønskede adfærd
- Tertiær prævention: Elever som er faldet igennem, kaldes til samtale med henblik på at lave en individuel plan.
Det er vist at skoler, som har implementeret PBIS, har færre elever med adfærdsproblemer og koncentrationsbesvær. Det er også vist, at desto “strengere” systemet er implementeret, desto bedre virker det. CH: Jeg tænker, at det også giver barnet en struktur, som er fast og gennemsigtig, samtidigt med, at de ved, hvad der kræves af dem. Kræves er her vigtigt – da det nødvendigvis må være alderstilpasset.
Antisocial adfærd
Defi.: Forstyrrende, fjendtlig eller aggressiv adfærd, der bryder med gældende normer samt skader eller udnytter andre.
Udvikling af antisocial adfærd
12 måneder: Barnet skubber fx legetøj væk fra andre
18 måneder: Barnet skubber eller slår andre, for at få fx legetøj. Særligt instrumentelt i denne alder.
2-3 år: Barnet bliver mindre fysisk aggressiv, da sproget muliggør fredelig konfliktløsning.
Instrumental aggression er et udtryk for de aggressive handlinger, som udføres for at opnå et konkret mål, mens relationel aggression dækker over ønsket, at skade den andens social omdømme.
Fysisk aggression stilner af i skolealderen, mens den for meget få (ofte) drenge fortsætter. Der sker også et andet skift i skolealderen. Den instrumentelle aggression skifter til at være mere fjendtlig, med en direkte intention om at ramme en anden eller fordi barnet ønsker at beskytte sig selv. I ungdommen vil det være de færreste der er voldelige. Voldsepisoderne bliver dog mere brutale. Alkohol spiller også ind her.
De individuelle forskelle forbliver også ofte de samme over tid.
Det er også vist at piger der udviser meget relationel aggression, senere er under større risiko for at blive diagnosticeret med ODD eller CD.
Aggression i børn stammer ofte fra neurologiske mangler eller dysfunktioner. CH: Som gør det svære for dem at forstå sociale regler? Opmærksomhedsforstyrrelser er særligt blevet knyttet til antisocial adfærd. En dynamik kan være en manglende evne til at forstå hele situationen. Derudover bidrager lav impulskontrol samt dårlig selvregulering også her.
Oprindelsen til aggression og antisocial adfærd
Igen er det ret kompleks, da genetik, socialisering, jævnaldrende og kulturen alle spiller ind på dette.
Biologiske faktorer
Det vides ikke, hvordan biologien præcist spiller ind. Det er dog vist, at genetikken spiller mere ind i barndommen end i ungdommen, hvor sociale normer melder sit indtog. Aggression er dog også knyttet til temperament. Nogle børn kan ikke føle skyld eller empati.Social kognition
Knytter sig til barnets forståelse af den social virkelighed. Aggressive har her et fortolknings bias, som forvrænger den sociale virkelighed til at fremstå mere fjendtlig, end den i virkeligheden er. De ser derfor selv deres aggressiv adfærd som værende reciprok med det som omgivelserne byder dem. Nogle ser også aggression til en god måde at opnå positive mål – fx højere status eller få deres vilje. Hvis aggression gang på gang fører til en belønning reinforcerer dette den aggressive adfærd. Der skal igen skelnes mellem to typer aggression.
Reaktiv aggression knytter sig til, den aggression, der udspringer som en respons på omgivelsernes trusler, mens proaktiv aggression er mere kold og udspringer af et direkte ønske om at skade andre.
Familiens indflydelse på aggression og antisocial adfærd
Børn fra kaotiske hjem med manglende struktur er ofte forstyrrede. Dette kan bidrage.
Forældres afstrafning
Hård fysisk afstraffelse er vist at have en negativ effekt på børns adfærd. Særligt hvis barnet har et svært temperament. Tæsk har på tværs af kulturer samme negative effekt. Børn kan blive ukontrollerbare. Herfra er det en lang negativ spiral. Der kan også opstå passiv gen-miljø korrelationer, når et barn har fået videregivet forældrenes “aggressive genmateriale” og at dette lede til et svære udgangspunkt for interaktioner mellem barn og forælder.
Dårlig forældremæssig monitorering
Unge udfører mest antisocial adfærd når de ikke er sammen med voksne/forældre. Derfor er det vigtigt at forældrene på trods af en højere alder og selvstændighed, bliver ved med at være en del af den unges liv. CH: I ungdommen er den gode relation vigtigt, og derfor skal den allerede være der på det tidspunkt – eller er det op ad bakke.
Forældremæssig konflikt
Børn som ofte oplever verbale og fysiske overgreb tenderer til at være mere antisociale og aggressive. Ægtefæller som bliver ramt af overgreb har samtidigt ikke overskud til at være en god og responsiv forælder for børnene.
Socioøkonomisk status og børns antisociale adfærd
Fattigdom spiller indirekte ind. Der er flere stressorer i de fattige forældres hverdag og derudover bor de ofte i belastede områder.
Jævnaldrendes indflydelse på aggression og antisocial adfærd
Aggressive/kriminelle børn socialisere med andre aggressive/kriminelle børn (gruppeteori). CH: Måske er der en særlig form for konformitet i disse grupper præget af gruppepres.
Biologi og socialisering: Deres samlede effekt på børns antisociale adfærd
Som tidligere vist er barnets genetiske udgangspunkt dog ikke determinerende i forhold til hvor aggressivt eller antisocialt barnet bliver i ungdomsårene. Her spiller miljøet ind.
Interventioner for aggressive og antisociale børn
Individuel terapi evt. som kombination med medicinering.
Fællesskabsbaserede programmer
Fast Track eller 5 Cs er udbredt i USA
Litteraturliste
Siegler, R., Saffran, J.R., Gershoff, E., Eisenberg, N. & Leaper, C. (2020). How children develop (6. udgave). Macmillan International.
