Intro

Interaktioner med Kismet, bliver hurtigt naturlige.

Kismet er designet på en sådan måde, at den lærer fra alle interaktioner, som den har med mennesker.

Diego-San (Baby-ansigts-robot) – ved at time smil på den rigtige måde, smilte forsøgsdeltagere mere eller mindre til robotten.

Tematikker i kapitlet kredser om:

• Individuelle forskelle
• Nature vs. nurture
• Det aktive barn

Psykoanalytiske Teorier

Fællestræk for teorierne er, at udvikling drives primært af den biologiske modning

Freuds teori om psykosocial udvikling

Barnets seksuelle drive, som motivator. Konflikter med skiftende erogene zoner skal løses før næste stadie kan nås.

Id’et udvikles som det første og fungerer efter lystprincippet

Ego’et udvikles senere i barnets første leveår

For at kunne håndtere det ødipale stadie udvikles superego’et

Hvis stadiets konflikt ikke løses kan barnet/personen fiksere sig på et stadie

Stadier

1. Orale stadie
2. Anale stadie
3. Falliske (Ødipale) stadie
4. Latens stadie
5. Genitale stadie
   1. Starter i forbindelse med den biologiske/seksuelle modning

Eriksons teori om psykosocial udvikling

Skal ses som en videreudvikling af Freuds Udviklingsteori, hvor de sociale aspekter tildeles større fokus/betydning. Ligesom hos Freud er det vigtigt at stadiets hovedkonflikter/konflikter løses – ellers vil personen have problemer med konflikten indtil denne løses.

Stadier

1. Basal tillid vs mistillid (Det første år)
   1. Udvikle tillid til omsorgspersoner
2. Autonomi vs Skam og fortvivlelse (1-3½ år)
   1. Udvikle egen autonomi samtidigt mens sociale normer overholdes
3. Initiativ vs Skyld (4-6 år)
   1. Udvikling af bevidsthed
4. Industri vs Mindreværd (6 år-pubertet)
   1. Samarbejde med andre individer
5. Identitet vs Rolleforvirring (Ungdom-Tidlig voksendom)
   1. Udvikle identitet samtidigt med at danne en plan for hvad der skal ske og hvem jer er

Nutidige perspektiver

Freud så korrekt vigtigheden for tidlige oplevelser og tætte relationer

Ubevidste elementer er korrekt i udviklingen

Ikke testbare hypoteser, da de er for vage

Indlæringsteorier

Watsons behaviorisme

Lille Albert – frygt betingning

Skemalægge børns måltider – ikke en succes

Skinners operante betingning

Fokus på hvordan omverdenen handler imod individet (subjekt)

Subjekt gør altså bare, hvad omverdenen påtvinger dette

Så “opmærksomhed” som en stærk reinforcer hos barnet

Hvis barnet nogle gange får opmærksomhed for A er barnet mere tilbøjelig til at gøre A (Intermittent Reinforcement)

Adfærdsmodificering som terapiform

• Observation af forstærkning/reinforcerer i omgivelserne

Social indlæringsteori | Bandura

Se mere i Noter til Kap. 5

Bobo Doll-eksperimentet

Imitation som læringsform

Større fokus på barnet som aktivt individ

Barnet tillægges større kognitive kompetencer, da social læring afhænger af:

• Attention/Opmærksomhed
• Encoding/Fortolkning
• Storing/Lagring
• Retrieval/Genkaldelse

Nutidige perspektiver

Teorier om Social Kognition

Barnets sociale kompetencer er begrænsede af barnets kognitive kompetencer

Fokus på barnets selv-socialisering, hvor barnet påvirker sine omgivelser

Stort fokus på barnet som aktivt samt individuelle forskelle

Selmans stadieteori om rolletagning

Rolletagning er evnen til at kunne se “noget” fra en andens perspektiv

Den sociale kognition afhænger altså af, om barnet har evnen til rolletagning

Stadier

1. 6-8 år | Andre kan have andre perspektiver, men det er fordi de ikke ved det samme som dem selv
2. 8-10 år | Andres perspektiv kan tages som genstand
3. 10-12 år | Sammenligne perspektiver
4. 12+ år | Sammenligne individuelle perspektiver med gruppens generelle holdninger

Dodges information-processering teori om social problemløsning

Aggression som problemløsningsstrategi

Hostile attributional bias – en generel heuristic af andres adfærd, som værende mere fjendtlig over for dem

Dette bias bliver en selvopfyldende profeti

Hårdt forældreskab korrelerer med at barnet tilegner sig et sådant bias

Manglende forståelse for hvad der gør andre vrede er en risikofaktor for dette bias

Psykoedukation hos børn med dette bias har vist sig som en god intervention også på længere sigt.

Dwecks teori om selv-attribuering og præstationsmotivation

Forskelle i hvad der motiverer et individ for at arbejde har stor betydning for hvorvidt de bliver bedre.

Læringsmål/inkrementelt syn på intelligens/mestring

• Jeg kan blive bedre til noget, hvis jeg bruger tid på det

Præstationsmål/helhedssyn på intelligens/hjælpeløs

• Jeg bliver aldrig klogere end jeg er nu

Børn med dette “growth mindset” klarer sig bedre

Igennem psykoedukation kan børn med en helhedsteori tilegne sig inkremental teori

Forældre skal rose for forbedringer – IKKE produkt

Nutidige perspektiver

Økologiske Teorier

Evolutionær biologi som historisk baggrund for menneskets udvikling

Genetisk funderede kompetencer og prædispositioner

Reciprok determinisme som set ved Bandura

Etologiske og evolutionære teorier

Etologi

• Imprinting som prædispositionelt fænomen og særligt sensitive perioder
• Bowlby – tilknytning som et emotionel udgave af imprinting

 Evolutionspsykologi

• Hjernestørrelse hos pattedyr og udviklingsperiodens varighed
• Mennesket fødes som generalist og kan derfor specialisere sig til sin opgave grundet hjernens plasticitet
• Leg ses hos mange større pattedyr – evolutionær mekanisme, som fordrer udvikling
• Parental-investment teori
  • Forældren involverer sig i yngelpleje for at sikre sit genetiske efterliv
  • Askepot effekten – stedfædre passer ikke lige så godt på deres pap-børn som biologiske
  • Måske dette skyldes andre risikofaktorer som familiestruktur, substansmisbrug eller adfærdsproblemer hos barnet grundet stressende livsbegivenheder

Den bio-økologiske model

Se noter til Bronfenbrenner 1979

Her tilføjes der dog et chronosystem, som referer til et tidsmæssigt perspektiv

Børn og medier

Medier placeres i barnets exosystem og er påvirket af chronosystemet

Sesame Street, som MOOC (Massive Open Online Course)

TV-signalets kvalitet i bydele som prædiktor for barnets akademiske performance

• Mon ikke det skyldes SES (Socialøkonomisk Status)?

¾ af alle 4-årige har deres egen mobil

Voksne bruger medier til at pacificere børn – reaktiv opmærksomhed

Bekymringer for børns medieeksponering

• Voksne verden over er bekymrede for eksponering for amoralsk indhold gennem medier

Medievold (Media Violence)

• 90% af alle film indeholder vold
• Problematisk at vold trivialiseres →
• Problematikker:
  • Inspirerer til imitation
  • Aktiverer seernes egne aggressive tanker
  • Spændende og belønnende for mange unge
  • Emotionel desensitivering – nedtoning af vold

Sociale medier

• Unge foretrækker interaktioner over sociale medier frem for ansigt-til-ansigt
• ⅔ af unge siger at sociale medier hjælper dem til større netværk og mere diverse. KÆMPE BIAS
• Enten gør sociale medier folk depressive ved stort forbrug, eller også er depressive mere tilbøjelige til at bruge sociale medier
• Metoderne er dog ikke gode

Fysisk inaktivitet

• Større risiko for overvægt ved stort medieforbrug
• 1 time til børn under 5

Effekter på akademisk præstation

• Teenage-piger som føler en trang til at skrive performer dårligere akademisk
• Drenge som fik udleveret en spilkonsol performede dårligere 4 måneder efter start end drenge som ikke havde fået udleveret en konsol

Pornografi

• Forbrug fører til større fjendtlighed over for kvinder
• Større accept af pre-ægteskabelig sex samt utroskab
• Bedste redskab er mikrosystemisk kontrol (altså forældrekontrol)

Nutidige perspektiver

• Disse perspektiver er med til at sætte udviklingen ind i et meget bredere perspektiv
• Barnets biologiske udgangspunkt inddrages i de to første men mangler lidt i Bronfenbrenners bio-økologiske model
• “Noget af det som er unikt for menneskearten er, at ethvert individ er indskrevet i mange forskellige lag, som består af menneskelige interaktioner, institutioner, traditioner og historie.” s. 348

Siegler, R., Saffran, J.R., Gershoff, E., Eisenberg, N. & Leaper, C. (2020). How children develop (6. udgave). Macmillan International