Abstract

Denne teoretiske artikel fremsætter en teori om, hvordan spædbørns konceptuelle kompleksitet udvikler sig. Teorien, som fremsættes, skal ses som en syntese af henholdsvis nativistisk og empiristisk tilgang. Her argumenteres der for en enkelt domæne-generel kognitiv mekanisme (PMA: Perceptual Meaning Analysis ), som oversætter spatio-temporal information til spatial information (Spatial Primitives). Herefter argumenteres der for, at disse tidlige koncepter beriges med de kropslige fornemmelser: følelsen af kraft samt følelsen af at prøve. På baggrund af dette vises det, at emotioner og evnen til ToM nødvendigvis må udvikle sig senere, end basale spatio-temporale kompetencer. Til sidst diskuteres sammenhænge mellem spædbørn og primater ved hjælp af den fremsatte teori.

1. Introduktion

• I løbet af de sidste to årtiers forskning er det vist, at spædbørn udvikler et udstrakt konceptuelt system inden for deres første leveår
• Følgende evner taler for et konceptuelt system
  • Generalisering
  • Logiske slutninger om ikke-sete handlinger
  • Genkaldelse af tidligere handlinger
  • Mental problemløsning
• Der mangler dog en diskussion om, hvordan disse evner opstår og udvikles.
• Mandler (2004) fremsatte for første gang teorien om PMA: Perceptual Meaning Analysis
  • Nærværende artikel skal ses som en videreudvikling af denne
  • PMA er en enkelt mekanisme, der bruger “a small set of path, motion, and spatial relation primitives” til at fortolke spatiotemporal information
• Spatial Primitives: De byggeblokke PMA bruger til at danne billedskemaer med betydninger, der nødvendigvis må være spatial af natur.
• PMA kan ikke omskrive repræsentationer af spatio-temproale egenskaber om til repræsentationer af intentionel agency, da det ikke er PMA’s rolle.
  • Dette kommer senere i afsnit 6
  • PMA bygger de første kerne-koncepter, som senere koncepter bygges på
  • 3 former for koncepter som PMA ikke producerer

1. • 1. Forståelse af intentionalitet
     2. Forståelse for kraft (eng. appreciation of force)
     3. Medfødt koncept for intern energi
   • For at forstå mentale tilstande, kraft og intern energi må PMA beriges

• I denne tilgang skal koncepter ses som enheder af mening, der potentielt er tilgængelige for bevidstheden.
• Image skemaer er ikoniske repræsentationer – de er ikke i sig selv tilgængelige, men muliggør en opmærksomhed på spatiale images, der muliggør erindringer om tidligere hændelser, problemløsning og interferens mellem usete objekter og hændelser. F.eks. et image skema for at putte et æble i en skål
  • Med tiden bliver “TING IND I BEHOLDER” langt mere generel
• Der er grund til at tro at samme koncepter er på spil ved både implicit og eksplicit tænkning (Se fx fund fra Semantisk Priming)

 2. Eksplicit og implicitte koncepter i præ-verbale spædbørn

Fund:

• Forsinket imitations studier: 6 måneder gamle spædbørn kan huske en handling, 9 måneder gamle spædbørn kan huske en handlingssekvens. I ingen af disse aldre har børnene udviklet sproglige evner.
• Disse fund er af væsentlig karakter, da spædbørnene nødvendigvis må besidde evnen til eksplicit tænkning for at løse opgaven. Amnestiske voksne kan ikke løse opgaver af denne karakter
• VoE: Baillargeon – Studier viser at 2½ måneder gamle spædbørn har evnen til enten implicit eller eksplicit tænkning
• Sammenhæng mellem tidligere begreb: Mid-level vision som tog sig af den spatiale processering og PMA.
• Flere fund fra Baillargeon viser, at evnen til at forstå spatial-temporale opgaver modnes med tiden, hvilket taler for, at evnen udvikles grundet større erfaring med omgivelserne. Evnen må altså være konceptuel.
• Til sidst argumenteres der for, at opmærksomhed spiller en konstituerende rolle for PMA. Visuelle stimuli må tillægges en større betydning for at gennemgå større processering

 3. Perceptual Meaning Analysis og dens primitiver

• “PMA er en opmærksomhedsmekanisme, der er dedikeret til at simplificere spatio-temporal information.”
• Den aktiveres altså af opmærksomhed til objekter – særligt dem der bevæger sig.
• Selvom objekters baner er både spatiale og temporale er PMA’s output udelukkende spatialt
• Manglende visuelt input (hos blinde) betyder altså at deres evne til at forstå målrettede baner forsinkes – det betyder altså ikke at de mister evnen
• Spatial Primitives har struktur – de kan underdeles, men ikke meget, da de jo er primitive
  • Svært at genkalde uorganiseret materiale (øverst s. 427)
    • Det er med til at gøre farver, smage og dufte svære at huske
• Der er ikke et særligt stort behov for antallet af Spatial Primitives

 4. De første objektkoncepter samt relationelle koncepter er baserede på opmærksomhed til bevægelsesbaner og spatiale relationer

• Spædbørn er særligt opmærksomme på bevægende stimuli af biologisk natur
• Spædbørn er også særligt opmærksomme overfor hænder og det de gør ved ting
• De første konceptualiseringer hos spædbarnet kan altså være – ting, der bevæger sig og ting, der ikke bevæger sig
• 9 måneder gamle spædbørn kan skelne mellem fugle og fly, men ikke hunde fra kaniner
  • Konceptualisering ind i finere grupper sker i løbet af andet leveår osv.
• Noget af det som er med til at konceptualisere animate ting fra inanimate ting er hvorvidt de selv bevæger sig
  • Det undersøges for at finde ud af, hvor få primitiver der er nødvendige for at få systemet (PMA) startet
  • Konklusionen på denne teoretiske bearbejdning er, at der ikke behøves særligt mange primitiver
  • Det vides endnu ikke hvordan lokationer konceptualiseres hos de helt små spædbørn

 5. Spatiale koncepter går forud for dynamiske koncepter: Sagen om kausalitet

Michotte (1963/1948) kausalitet kan observeres direkte når to kugler støder ind i hinanden

Leslie (1994) domæne-specifikt modul, der modtager visuelle input for at analysere disse i forhold til kraft

PMA løser dette problem, da MOTION INTO plus CONTACT kan få en betydning for objekterne

Når børnene selv begynder at bevæge sig får de altså en større viden om følelsen af kraft og kan derfor sammenkoble dette med spatiale primitiver

• Evnen til BLOCKED MOTION kommer altså først senere, når barnet kan sammenkoble følelsen af modstand med de af PMA strukturerede spatiale repræsentationer
• Denne følelse kalder Mandler (2010) for “umph”
• Først når konceptet er dannet kan følelsen reaktiveres i svagere form

Fund fra et studie omhandlende bevægelse af objekt uden berøring af hand er med til at vise, at selv små spædbørn i 3-4 måneder, ved at hænder kun gør noget ved objekter når der er en fysisk berøring. Dette taler for at børn er ret følsomme overfor kontingens – altså samvariationer – det at to objekter bevæger sig sammen

• Derfor argumenterer Mandler (2012) for at kausal bevægelse er en medfødt evne

 6. Spatiale koncepter går forud for mentale koncepter: Sagen om mål

Forståelse af målrettede handlinger afhænger ikke af forståelsen for mentale tilstande eller animate aktører.

• Spædbørn tilskriver hænder målrettet handling mere end værktøj
• Forståelsen afhænger af om de kan se sammenhængen mellem bevægelse fra et sted til et andet, hvor der er et objekt som der sker en interaktion med. Forhindringer medfører LINKS
• Denne evne til at se målrettede handlinger giver udgangspunkt for udviklingen af kompetencen: mentale mål
• Denne evne udvikles når målrettede handlinger integreres med følelsen af at prøve.
• Evnen til mental målsætning, kan altså ikke udvikles før spædbørn forstår konceptet bag en målrettet handling

 

“it is likely to be failed goal attempts that are most apt

to draw infants’ attention to the feelings

involved in personal goal-directed behavior.” s. 436

 

• Igennem fejl og følelsen af ikke at opnå, det der var ønsket med handlingen lærer barnet altså sine egne mentale målsætninger at kende
• Spædbørnene forstår dog ikke deres følelser til fulde, men nogle dimensioner kan hjælpe

 

7. Grunden til at koncepterne for “det at vide” samt “det at antage” er så svære

Dette afsnit handler om forståelse af intentionalitet

Det at se er en god kilde til information

• Hvis barnet kan se noget – kan det når det, hvis barnet ikke kan se noget, kan barnet bevæge sig derhen hvor det forestiller sig at det er.
• Denne evne udvikles i løbet af det første år
• På samme måde kan de helt små spædbørn skabe sammenhæng mellem personers adfærd og hvor de ser i løbet af det første år
• Når børn er 12 måneder gamle forstår de at når personer har tildækkede øjne, så ser de ikke hvad der sker foran dem. (Brooks & Meltzoff, 2002)
• Børn bruger denne information til at forudsige, hvor en person vil lede efter et skjult objekt. 15 måneder (Onishi & Baillargoen, 2005) 13-måneder (Surian, Caldi & Sperber, 2007)
  • Mandler (2012) mener at der her er tale om seeing as knowing – og at dette altså ikke er udtryk for theory of mind.
• Senere studier har vist at sprog spiller en stor rolle i løsningen af denne type problemer.

 

“In my view, pretense is better evidence for a beginning understanding

of mind than the false belief experiments cited above, and it stems from simultaneously

maintaining two different views of the same thing. However, even this may not be enough

to create a concept of belief.” s. 439

 

• Mandler mener altså at den leg som 18 måneder gamle spædbørn indvilliger sig i er et bedre udtryk for ToM
  • Mener også at der er behov for et verbalt stillads

 

 8. Tilegnelsesalderen for de spatialt baserede koncepters berigelse

Fund

• Integration af følelsen af at prøve med målrettet handling: 8-10 måneder
• Forståelse for viden m.a.o. sense of having seen: 12-13 måneder
• Koncepter for viden og antagelser som mentale tilstande: senest – da de afhænger af de tidligere koncepter
• Emotioner er svært for 2-3 årige: Selv voksne har svært ved dette og bruger spatiale og kraftfulde metaforer samt sproglig stilladsering
• Tid beskrives og med spatiale begreber som kort og lang tid

 9. Nogle repræsentative sammenligninger mellem spædbørn og primater

• Nogle primater ved hvad andre har set – der sker altså en samparing mellem det sete og viden
• Det betyder dog ikke at der er tale om theory of mind
• Chimpanser og Rhesus Aber har svært ved at forstå kausalitet, hvilket tyder på at de ikke kan integrere deres spatiale repræsentationer med oplevede taktile stimuli

 10. Konklusioner

 

“The theory of early concept formation presented here recognizes the need for some innate

propensities to get concept formation started, but it is equally based on the proposition that

if something is easily learnable there is no need for it to be built in.” s. 443

 

Der er ingen grund til at intentionalitet skulle være medfødt, når det kan udledes af observationer.

Der er ikke behov for meget medfødt, for at starte PMA

• Primitiver kommer til

Sproglig parathed som en kapacitet – PMA giver systemet nok koncepter til at udvikle sig

PMA giver struktur

Koncepter er ikke nødvendige for at kunne kravle og vide hvad der sker i en handlingssekvens, men det betyder ikke, at der ikke knytter sig koncepter til dette

Embodied kognition er ikke udgangspunktet men en præstation

Sprog kommer med det input PMA og oplevelse i sig selv ikke kan give

Ikke behov for domæne-generelle moduler

Mandler, J.M. (2012). On the spatial foundations of the conceptual system and its enrichment. Cognitive Science, 36, 421-451. https://doi.org/ 10.1111/j.1551-6709.2012.01241.x