– Denne tekst er genereret ved hjælp af Generativ AI

Artiklen af Flückiger et al. (2018) undersøger relationen mellem terapeutisk alliance og behandlingseffektivitet i psykoterapi gennem en omfattende meta-analyse af 295 uafhængige studier med over 30.000 patienter. Den terapeutiske alliance, som refererer til samarbejdet og båndet mellem terapeut og klient, betragtes som en af de vigtigste faktorer for succes i psykoterapi, uanset hvilken teoretisk tilgang der anvendes.

Meta-analysen viser en robust og positiv sammenhæng mellem terapeutisk alliance og behandlingsudfald, hvor den gennemsnitlige korrelation for ansigt-til-ansigt psykoterapi er r = .278, hvilket svarer til en moderat effektstørrelse (d = .579). For internetbaseret terapi er denne sammenhæng næsten den samme (r = .275). Selvom der er en vis variation i effekterne på tværs af studierne, viser resultaterne, at en stærkere alliance generelt er forbundet med bedre behandlingsudfald. Sammenhængen forbliver stabil på tværs af faktorer som målingsmetoder, behandlingstilgange, patientkarakteristika og landespecifikke forskelle.

Artiklen introducerer også en række forskellige måder at måle den terapeutiske alliance på, herunder den populære “Working Alliance Inventory” (WAI), der fokuserer på tre hovedelementer: målaftale, enighed om opgaver og det følelsesmæssige bånd mellem terapeut og klient. Disse målinger er blevet anvendt i mange studier og viser god intern konsistens.

Derudover præsenterer Flückiger et al. flere perspektiver på, hvordan alliance opstår og udvikler sig i terapi. Nogle forskere betragter alliancen som relativt stabil over tid, mens andre mener, at den ændrer sig dynamisk fra session til session. Desuden kan alliancen opleves forskelligt af forskellige deltagere (terapeut, klient, observatører osv.), hvilket fremhæver dens komplekse og multidimensionelle natur.

Meta-analysen fremhæver også nogle begrænsninger ved forskningen, såsom manglen på konsensus om en præcis definition af alliancen og brugen af forskellige måleinstrumenter på tværs af studier, hvilket kan skabe variation i resultaterne. Til trods for disse begrænsninger konkluderer forfatterne, at den terapeutiske alliance er en universel og vigtig faktor for psykoterapiens succes. Fremtidig forskning bør fokusere på at udforske alliancens grænser og mulige variationer i forskellige kulturelle og psykosociale kontekster.

I klinisk praksis anbefales det at fokusere på at opbygge en stærk terapeutisk alliance tidligt i terapien og vedligeholde den gennem hele behandlingsforløbet. Dette indebærer, at terapeuter aktivt arbejder på at opnå enighed med klienten om behandlingsmål og opgaver samt opbygger et gensidigt tillidsforhold. Forfatterne påpeger, at disse praksisser er effektive uanset hvilken psykoterapeutisk metode, der anvendes.

Sammenfattende understøtter denne meta-analyse den vedvarende betydning af terapeutisk alliance for at sikre positive resultater i psykoterapi, og den opfordrer til yderligere forskning for at afklare de præcise mekanismer bag dette forhold.

Litteraturliste

Flückiger, C., Del Re, A. C., Wampold, B. E., & Horvath, A. O. (2018). The Alliance in Adult Psychotherapy: A Meta-Analytic Synthesis. Psychotherapy, 55(4), 316–340. https://doi.org/10.1037/pst0000172