– Denne tekst er genereret ved hjælp af Generativ AI

Kapitel 7 i teksten af Bo Søndergaard Jensen og Annette Kjær Fuglsang omhandler Narrativ Eksponeringsterapi (NET), som er en kognitiv behandlingsmetode til håndtering af Posttraumatisk Stresslidelse (PTSD). Denne metode er udviklet specifikt til behandling af komplekse traumatiseringer, der involverer gentagne traumatiske oplevelser over længere tid, hvilket kan gøre det vanskeligt for patienterne at rangere deres oplevelser.

NET adskiller sig fra andre former for kognitiv terapi som Prolonged Exposure (PE) og Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) ved at tage udgangspunkt i hele klientens livshistorie og fokusere på alle traumatiske begivenheder i kronologisk rækkefølge, frem for at udvælge én enkelt oplevelse. Metoden bygger på en forståelse af PTSD som en forstyrrelse af den selvbiografiske hukommelse, hvor traumatiske erindringer er fragmenterede og adskilte fra den kontekstuelle hukommelse. I NET skelnes der mellem “varm” hukommelse, der indeholder sensoriske indtryk og følelser knyttet til traumatiske hændelser, og “kold” hukommelse, som rummer kontekstuelle oplysninger som tid og sted.

En af de centrale antagelser i NET er, at de traumatiske erindringer aktiverer frygtstrukturer i hjernen, som forårsager PTSD-symptomer. Ved gentagne eksponeringer for disse erindringer, med fokus på at forbinde den “varme” og “kolde” hukommelse, kan klienten skabe en mere sammenhængende og kronologisk forståelse af deres oplevelser, hvilket mindsker symptomerne.

NET er især velegnet til behandling af personer, der har oplevet langvarige og komplekse traumatiske forløb, såsom ofre for organiseret vold, politisk forfølgelse og tortur. Det kan også bruges i arbejdet med børn (KIDNET) og tidligere børnesoldater (FORNET).

Behandlingen strækker sig typisk over 10-15 sessioner á 90-120 minutter, og er inddelt i følgende faser:

1. Diagnose og psykoedukation
   Her introduceres klienten til, hvad PTSD er, og hvordan symptomerne hænger sammen med de traumer, de har været udsat for.
2. Udarbejdelse af livslinje
   Klienten skaber med hjælp fra terapeuten en kronologisk fremstilling af deres liv, hvor der sættes symboler for både positive og negative oplevelser. Dette skaber overblik over de traumatiske hændelser, der senere vil blive bearbejdet.
3. Narrativ eksponering
   Denne fase indebærer, at klienten gennemgår hver traumatisk hændelse i detaljer, fra de sensoriske indtryk til de følelsesmæssige og kropslige reaktioner. Terapeuten hjælper med at sætte oplevelserne i kontekst og opbygge en fortælling, der knytter fortid og nutid sammen.

Undervejs i behandlingen opbygger klienten kognitiv og emotionel bevidsthed om forandringerne, og efter hver session udarbejder terapeuten et vidnesbyrd fra klientens perspektiv. Behandlingen afsluttes med en opsummering og refleksion over den indsigt, klienten har opnået, samt fremtidsplaner.

Der er omfattende evidens for NET’s effektivitet, især i behandling af flygtninge og ofre for organiseret vold. Studier har vist, at metoden kan anvendes med succes på tværs af forskellige kulturer og målgrupper, herunder brandmænd, politiske fanger og overlevere efter katastrofer.

Litteraturliste

Jensen, B. S., & Fuglsang, A. K. (2018). Narrativ eksponeringsterapi (NET) til PTSD. I C. B. Buhmann, M. Arendt, & N. K. Rosenberg (Red.), Psykoterapeutiske tilgange til PTSD : symptomer, undersøgelse og behandling. (s. 117–130). Hans Reitzel.