13.1 Emotionel udvikling

De første emotioner og emotionsregulering

De første emotioner er biologisk baserede

Carroll Izard har leveret tidlig forskning på primære emotioner og har vist at selv helt små spædbørn udtrykker sig med distinkte kropslige udtryk ved forskellige hændelser

• Se model s. 406 for diagram over den emotionelle udvikling

Emotioner får med tiden et kognitivt komponent, da selvbevidste emotioner kræver en konceptualisering for at bære mening

Natur, nurture og emotioner

De primære emotioner hjælper barnet til at udtrykke sig passende – dette har også en adaptiv funktion og har givet vores forfædre mulighed for at danne tilknytninger til deres afkom

De emotionelle udbrud tvinger omsorgspersonerne til at forholde sig til spædbarnet

Omsorgspersonerne retter sig mod barnet og kan i dette møde socialisere emotionelt – bl.a. er det herigennem at spædbarnet lærer den kulturelle funktion bag smilet

Når barnet når 9 måneders-alderen begynder det at bruge emotionelle udtryk i omgivelserne til at bestemme, hvilken adfærd der vil være passende (den usynlige kløft)

• Bagsiden af dette er at ængstelige forældre lærer deres børn at være ængstelige

Emotionsregulering

Emotionsregulering sørger for at emotionelle oplevelser ikke bliver for store.

Der kan knytte sig flere strategier til emotionsregulering og disse tilegnes over tid

• Se evt. E&K 15 – Gross’ Proces Model

Helt små spædbørn retter deres opmærksomhed væk fra ubehagelige stimuli

Spædbørn mellem 18-24 måneder begynder at modificere situationen ved fx at skubbe ubehagelig stimuli væk

Når barnet tilegner sig evnen til symbolsk tænkning kan situationen omstruktureres kognitivt

Emotionel socialisering i barndommen

Over tid udvikler børn deres egne emotionelle stilarter

Emotionel kompetence

Emotionelt udtryk: Lærer hvornår emotioner må eller bør vises eller ikke

Emotionel forståelse: Forståelse af egne og andres emotioner

Emotionsregulering: Se herover

Høj emotionel kompetence i de tidligere år er en meget god prædiktor for senere kompetence på flere niveauer ikke kun gældende et emotionelt.

Emotionelle display rules

Kulturelle forskrifter for hvilke emotioner der må vises eller skal skjules hvor og hvornår

Forskellige fra kultur til kultur

Saarni (1984) Modtage nederen gave-forsøg med 7, 9 og 11-årige

Unges emotionelle liv

Unge er generelt mere triste og vrede end voksne og børn – derudover er der også en større grad af humørsvingninger

Derudover udviser unge “kontrahedonisk” adfærd, hvor de ofte vælger at være nedtrykte i stedet for glade. I samme studie er det vist at folk over 60 er gladere end resten af populationen. (Riediger et al., 2009)

 Emotioner og aldring

Større emotionel stabilitet

De ældste overvældelses sjældnere emotionelt af stressende sittuationer

Carstensen (1992) – Socioemotionel selektivitetsteori

• Fordi ældre ikke har lang tid tilbage skærer de alt det ligegyldige fra og fokuserer på det der gør dem glade – dette medfører et fokus på familien

Positivitets effekten knytter sig også til ældre, som lader dem fortolke mange begivenheder som værende mere lyse end de måske var – dette kognitive BIAS giver dem en gladere tilværelse

13.2 Perspektiver på relationer

Den første tilknytning er vigtig og kan være et resultat af responsivt forældreskab

Tilknytningsteori

Bowlby og Ainsworth – teorien blev udviklet ud fra et etologisk udgangspunkt

Tilknytning DEFI.: Bowlby (1969) – en tilknytning er et stærkt affektivt bånd, som binder en person til en intim følgesvend.

• Det er også et adfærdsmæssigt system, hvorigennem mennesker kan regulere deres emotioner og finde sikkerhed ved en omsorgsperson.

Natur, nurture og tilknytning

Bygger videre på Konrad Lorenz (1937) – fund med gæslingers “imprinting” hvor de binder sig til det første bevægende stimuli de oplever. Det er senere vist at denne imprinting er reversibel, hvis der ydes en indsats. (Spencer et al., 2009)

Bowlby mener at barnets adfærd er uimodståeligt for forældrene, og at de derfor knytter sig til barnet

Tilknytning og senere udvikling

Responsive forældre bidrager til en god tilknytning barn og forældre imellem, da IWM’er (Internal Working Models) hos spædbarnet dannes udfra interaktionerne mellem barn og forælder.

OPSUMMERING

• Tilknytning er en medfødt kapacitet
• Tilknytninger udfolder sig gennem interaktioner af biologisk og miljømæssig karakter i løbet af en sensitiv periode
• Kvaliteten af barnets tilknytning er af stor betydning for senere udvikling
• Det er igennem IWM af selvet og andre at tidlige oplevelser får betydning for senere udvikling (CH: Kæmpe perspektiv til Mandler, 2012)

Jævnaldrende: Barndommens anden verden

Igennem jævnaldrende får børn mulighed for at lege sig frem til social og kulturel viden og kompetencer (Tomasello, 2019)

Særligt bedstevenner får stor betydning for barnets senere evne til at danne tætte relationer til en romantisk partner

13.3 Spædbarnet

En tilknytning dannes

Omsorgspersonens tilknytning til spædbarnet

Moderens hjerne omstruktures i løbet af graviditeten så hun bliver klar til at tage sig af barnet

Der sker også hormonelle forandringer hos manden

• Testosteronniveaut falder ved samvær med barnet
  • Manden har ikke brug for hormonets påvirkning ved denne opgave, da han skal være responsiv

Hud-mod-hud kontakt danner et helt særligt bånd

Gennem synkroniserede bevægelser og udtryk afstemmer forældren barnet, hvorved barnet lære at mestre den emotionelle virkelighed

Spædbarnets tilknytning til omsorgspersonen

Der er flere trin

Fødsel → 2-3 mdr.    : Barnet diskriminere ikke mellem personer

2-3 mdr. → 6-7 mdr.    : Barnet begynder at foretrække genkendelige ansigter

6-7 mdr. → 3 år    : Barnet vil helst have MOAR

3 år →         : Mål-korrigeret partnerskab. Barnet får forståelse for andre menneskers selvstændighed. Behøver ikke at tage med far over til naboen …

Tilknytningsrelateret frygt

Separationsangst

• Aftager med tiden, når barnet lærer at forældre kommer og henter mig fx i vuggestuen

Angst for fremmede

• Kan komme til udtryk som alt mellem stirren og skrigeri

Udforskningsadfærd

En sikker tilknytning kan fungere som et springbræt for udforskning af omgivelserne

Tilknytningens kvalitet

Ainsworth et al. (1978) – Strange Situation

• Se anden pensum litteratur for redegørelse af studiet

Sikker tilknytning

• Barnet lader sig trøste når mor kommer igen

Tøvende tilknytning

• Barnet lader sig ikke umiddelbart trøste og reagerer ofte kraftigere ved separationen end et sikkert tilknyttet barn

Undgående tilknytning

• Ikke særligt stort emotionelt udtryk – selvstændige

Desorganiseret-desorienteret tilknytning

• Ved ikke hvordan de skal reagere og reaktionen er ikke konsistent

Omsorgspersonens omsorg

Harlow & Zimmerman (1959) – Abeforsøg med stål- og stofmor

Sikker tilknytning

• Forældrene har været responsive og konsistente

Tøvende tilknytning

• Inkonsistente og ikke-responsive

Undgående tilknytning

• Forældre for egen skyld

Desorganiseret-desorienteret tilknytning

• Ses tit ved overgreb og dysfunktionelle forældre

Spædbarnets temperament

Forældrene er klart vigtigst for barnets tilknytning

Se evt. liste med fire punkter på s. 418

Kulturel og social kontekst

Stressorer i omgivelserne kan få stor betydning for relationen mellem barn og forælder

I vesten ses der flere undgående tilknyttede børn end i Japan, hvor børnene ville flippe helt ud ved separation fra moderen.

Alloparenting i Indien – mødreflok fælles om børn

Passe på med at se vores kulturs forældrestil som den rigtige

Konsekvenser forbundet med tidlig tilknytning

Underprivilegerede institutioner

Børnehjem uden ressourcer medfører svigtede børn: mentalt, biologisk → udviklingsmæssigt

Hvis børn adopteres inden for et år er det ofte fint, men over et år skidt

Separationer

Flere separationer er skidt – ses ofte institutionelt

Børn skal ofte varme op, hvis en forælder er hjemvendt fra krig

Dagtilbud

Kvaliteten på forældreskabet har større betydning

Derudover har kvaliteten af institutionen selvfølgelig en betydning

Sikkert og usikkert tilknyttede spædbørns senere udvikling

En sikker tilknytningsstil har en positiv betydning for alle kompetencer herunder

Intellektuel kompetence: Bedre base at udforske verden fra

Social kompetence: Flere interaktioner med både omsorgspersoner og jævnaldrende

Emotionsregulering: Omsorgspersoner har lært barnet at gebærde sig i den emotionelle virkelighed

En sikker tilknytningsstil i 12 måneders-alderen korrelerer med kvaliteten af relationerne med jævnaldrende i indskolingen, som korrelerer med venskaber i ungdommen, som korrelerer med den emotionelle kvalitet af et romantisk forhold i voksenalderen.

Tilknytningsstil kan selvfølgelig ændre sig i begge retninger i løbet af livet, da IWM’er kan ændre sig efter input fra interaktioner – de er kumulative af natur (CH: men mon ikke de vægter de nyeste begivenheder højere)

Første relationer med jævnaldrende

Spædbørn viser tidligt interesse i andre jævnaldrende

Begynder så småt at lege sammen efter 18 måneder

Tomasello (2019) – Børn kan indgå i grupper i 2-3 års-alderen

13.4 Barnet

Forældre-barn tilknytning

Mål-korrigeret partnerskab – se tidligere

Søger stadig anerkendelse og opmærksomhed hos forældrene

Netværk med jævnaldrende

Begynder at bruge jævnaldrende som ressourcer

Kønsopdelt verden

Leg

Leg bliver mere social

Flere trin der bliver mere sociale med tiden

1. Leg alene
2. Parallel leg: Sidde ved siden af hianden
3. Associativ leg: Reciprokt – udveksler ting og skiftes
4. Kooperativ leg: Leger sammen

Se diagram s. 424

Leg bliver mere fantasifuld

Pretend play – lader som om bliver en mulighed eftersom, der opstår en evne til at konceptualisere på et højere niveau (CH: Mandler, 2012)

Leg bliver mere regelbaseret

Eftersom evnen til at danne koncepter for regler udvikles, kan legene blive mere komplekse

Gemmeleg fungere fx ikke uden en forståelse af legens grundlæggende regler (koncepter)

Hvad er god leg?

Pretend play knytter sig til ToM (Howe & Leach, 2018)

Mulighed for at udvikle sig i en social-emotionel arena (Coplan & Abreau, 2009)

Accept fra jævnaldrende

Forskellig sociometrisk status giver barnet en plads i fx klassens usynlige hierarki

1. Accepteret (eller populær): De fleste kan lide vedkommende
2. Afvist: De fleste afskyr vedkommende
3. Forsømt: De fleste ser ikke så meget til vedkommende, da personen har en tendens til at putte sig i det store fællesskab
4. Kontroversiel: Ambivalente attituder
5. Gennemsnitlig: Siger sig selv

Påvirkninger på sociometrisk status

Jævnaldrendes accept afhænger af flere faktorer hvoraf disse tre anses for at være de vigtigste:

• • • Sociale kompetencer
    • Intelligens
    • Attraktivt ansigt

Konsekvenser forbundet med jævnaldrendes accept

Børn som bliver forsømt af jævnaldrende bliver ofte bedre senere

De børn, der forsømmes pga. deres aggressive tendenser, har høj risiko for dårlig tilpasning senere. Disse børn klarer sig også ofte dårlige akademisk. Det kan tyde på at de ikke har lige så mange vellykkede interaktioner med jævnaldrende eller andre personer generelt og dette påvirker deres tilpasning.

Venskaber

Der skal ikke mere end en god ven til at sikre barnets lykke og sociale kompetencer.

13.5 Den unge

Unge bruger endnu mere tid med jævnaldrende end børn og mindre tid med forældre

IWM’er bliver opdateret hele livet igennem – også i ungdommen

Forældre-ung tilknytning

Den unge har også brug for en sikker base at udforske verdenen fra. Selvom der ikke er ligeså meget brug for den, så kommer unge stadig tilbage til mor og far engang imellem

Unge der er sikkert knyttet til forældre har færre problemer

Venskaber

Interessefællesskabet ændrer sig fra barn til voksen – og det der binder unge og voksne sammen er derfor på et højere niveau

Børn finder fællesskab i ensartede aktiviteter, mens loyalitet og omsorg er vigtig i den sene barndom. Unge finder venner, der er fysisk ens, har samme adfærd og lignende psykologiske kvaliteter. Derudover åbner ungdommen op for venskaber på tværs af kønnene. Disse udvikles dog langsommere. Unge som ikke formår at få venner misser ud på en stor mulighed og har ofte psykiske problemer.

Skiftende sociale netværk

Sociometrisk popularitet og oplevet popularitet

Der er er forskel på disse to termer

• Sociometrisk popularitet knytter sig til jævnaldrendes generelle attitude overfor en person
• Oplevet popularitet knytter sig til om en person har meget status, magt og er fremtrædende i en gruppe
  • Disse personer er ofte:
    • Gode ledere med gode sociale kompetencer
    • Attraktive
    • Går flot klædt
    • Nogle bestemmer for meget over andre børn, da de er gode til relationel aggression. Hvis piger udfører denne adfærd vil drenge være tilbøjelige til at lide dem mere. Denne relationelle aggression er også med til at styrke en gruppes sammenhængskraft

Kliker og folkemængder

I de større forsamlinger/folkemængder er der mindre grupper, som kaldes kliker

Disse mindre grupper gør overgangen fra barn til ung til ung i romantisk forhold mere glidende.

1. I den sene barndom finder børn sammen i kliker, med børn af samme køn
2. Senere begynder disse kliker med børn af samme køn at interagere med kliker af det modsatte køn
3. Dette medfører at klikerne smelter sammen
4. Disse sammensmeltede kliker smelter igen sammen på et højere niveau i det større fællesskab
5. Det større fællesskab medfører en større social mobilitet, der gør det lettere at finde en partner

I og med overgangene ikke er så store og foregår på en gang bliver det mindre voldsomt for personen.

Konsekvenser forbundet med folkemængder

De større fællesskaber bliver nødt til at inddele klikerne i grupper

Alt efter hvilken klike den unge er tildelt, kan det få betydning for selvværd

Her er der også et spørgsmål om det er den unge, der vælger kliken eller kliken, der socialiserer den unge. Begge dele er korrekt, men den unge vil oftest først vælge gruppen på baggrund af personlige interesser og derefter blive socialiseret.

Jævnaldrenes påvirkning

Jævnaldrende har kæmpe stor påvirkning i ungdommen – for det meste for det bedre

Nogle gange kan skadelige fællesskaber få stor negativ indflydelse på den unges liv

Dating

Eftersom teenagere ikke har ligeså mange sociale færdigheder, vil deres første forhold ofte ikke vare særligt længe (i gennemsnit 3 måneder) – deres forhold er overfladiske, akavede.

Senere i ungdommen bliver forholdene væsentligt længere (21 mdr.)

LGBTQ+-individer har det væsentligt sværere på dette punkt

Dating i en tidlig alder har ofte større negative konskvenser end positive. Grænser kan nemt blive overskredet som fx sex og stoffer.

13.6 Den voksne

Sociale netværk

Når børn kommer til er det meget naturligt at forældres sociale omgangskreds skrumper ind

Dette kan også følge efter nedsat helbred og pådragede skader. Ifølge Carstensens socioemotionelle selektivitetsteori gør voksne det med vilje.

Romantiske forhold og kærlighed

Valg af partner

Mænd tiltrækkes af yngre kvinder, mens kvinder tiltrækkes af mænd med finansielle ressourcer

Derudover betyder venlighed, intelligens og helbred også meget.

Der er fremsat teorier om filter-modeller, som en eventuel partner skal passere igennem for at individet til sidst kan forpligte sig til denne.

Ensartethed og komplimentaritet har også stor betydning.

Kærlighed

Sternbergs trekantsteori for kærlighed

Passion – seksuel tiltrækning, romantiske følelser og arousal

Intimitet – Varme følelse, omsorg, nærhed, tillid og respekt.

Forpligtelse – Eksplicit bestemmelse for at være sammen og forpligtelse til lang tid sammen

Se figur 13.6 s. 432

Voksnes tilknytningsstile

IWM’er af selv og andre kan og vil ændre sig over tid – derudover får angst og undgåelse af andre/selv også betydning

Se figur 13.7 s. 433

Det er vigtigt at huske at tilknytningsstile kan ændre sig over tid

Konsekvenser forbundet med voksnes tilknytningsstile

Voksnes tilknytningsstile får betydninger for:

1. Romantiske forhold
2. Arbejdsliv
3. Den voksnes kapacitet for omsorg og pleje

Det er vist at en sikker tilknytningsstil har en positiv betydning for alle tre

Voksnes relationer og udvikling

Voksne der holder sig igang klarer sig langt bedre i deres sidste år

Særligt et aktivt socialt liv medfører bedre kognitive kompetencer – det drejer sig ikke om kvantitet men kvalitet

De få venskaber skal altså være positive før det virkeligt batter

Sigelman, C. K. & Rider, E. A. (2022). Emotions, Attachment, and Social Relationships. I Sigelman C. K. & Rider. Developmental psychology (Custom edition, 2. udgave) (s. 405-438). Cengage Learning.