– Denne tekst er genereret ved hjælp af Generativ AI

Artiklen “Posttraumatic Stress Disorder: Overview of Evidence-Based Assessment and Treatment” af Lancaster et al. (2016) er en omfattende gennemgang af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), som dækker flere aspekter af sygdommen, herunder epidemiologi, diagnostik og behandling. Artiklen trækker på en bred vifte af forskning for at give en dybdegående forståelse af både de kliniske karakteristika ved PTSD og de mest effektive tilgange til behandling, baseret på den nuværende evidens.

Epidemiologi

Posttraumatisk stresslidelse opstår som følge af udsættelse for en traumatisk hændelse, der involverer trusler om eller reel død, alvorlig skade eller seksuel vold. Ifølge det diagnostiske system DSM-5 skal eksponeringen involvere direkte oplevelse eller vidne til den traumatiske hændelse eller at få kendskab til, at en nærtstående har været udsat for en sådan begivenhed. Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle personer, der udsættes for traumer, udvikler PTSD. Faktisk oplever op mod 90 % af befolkningen én eller flere traumatiske hændelser i løbet af deres liv, men kun omkring 8,3 % udvikler PTSD. Risikoen for at udvikle PTSD stiger dog, jo flere traumatiske hændelser en person har været udsat for, og særligt ved gentagen eller langvarig eksponering som ved militær kamptjeneste eller voldtægt. Forskning viser også, at intentionaliteten af traumet, dvs. om skaden blev påført med vilje, spiller en stor rolle i udviklingen af PTSD. Traumer, der er forårsaget med vilje, som f.eks. overfald eller misbrug, har en tendens til at resultere i en højere prævalens af PTSD end uheldige traumer, som f.eks. naturkatastrofer eller bilulykker.

Kliniske karakteristika

PTSD er en kompleks lidelse, der er kendetegnet ved fire hovedsymptomklynger:

1. Genoplevelse: Personer med PTSD oplever ofte, at de genoplever den traumatiske hændelse gennem påtrængende minder, mareridt eller flashbacks. Disse genoplevelser kan være meget forstyrrende og påvirker personens evne til at fungere normalt.
2. Undgåelse: En vigtig del af PTSD er undgåelsesadfærd, hvor den ramte undgår tanker, følelser, samtaler, steder eller aktiviteter, der minder om traumet. Dette undgåelsesmønster kan begrænse personens dagligdag og sociale liv væsentligt.
3. Negative ændringer i tænkning og humør: PTSD-patienter kan udvikle negative opfattelser af sig selv og verden, føle sig skyldige eller skamme sig over traumet, eller opleve en vedvarende følelse af fremmedgørelse fra andre. De kan også have svært ved at huske vigtige detaljer fra traumet.
4. Ændringer i arousal og reaktivitet: PTSD er også forbundet med øget arousal, hvilket kan manifestere sig som irritabilitet, vredeudbrud, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og hypervigilans, hvor personen konstant er på vagt for potentielle farer.

For at opnå en diagnose skal disse symptomer have været til stede i mere end én måned og have en signifikant negativ indflydelse på personens sociale, erhvervsmæssige eller andre vigtige livsområder.

Vurdering og diagnosticering

En korrekt vurdering af PTSD er afgørende for effektiv behandling, og der er udviklet en række værktøjer til at screene for og diagnosticere lidelsen. Initial screening i ikke-specialiserede miljøer som f.eks. hos en alment praktiserende læge kan foregå ved hjælp af korte spørgeskemaer som f.eks. **Primary Care PTSD Screen (PC-PTSD)** eller **PTSD Checklist (PCL)**. Disse værktøjer kan hurtigt vurdere risikoen for PTSD og give indikationer på behovet for en dybere undersøgelse. For en mere omfattende diagnostisk vurdering anvendes kliniske interviews, hvor et af de mest anvendte værktøjer er **Clinician-Administered PTSD Scale (CAPS)**, som betragtes som guldstandarden til diagnostik af PTSD. CAPS vurderer tilstedeværelsen og sværhedsgraden af PTSD-symptomer i overensstemmelse med DSM-5-kriterierne og bruges ofte i forskningssammenhænge.

Ud over den initiale diagnose er det vigtigt løbende at følge symptomernes udvikling under behandlingen for at kunne justere behandlingsplanen. Selvrapporteringsværktøjer som PTSD Checklist (PCL) bruges ofte til at vurdere symptomernes sværhedsgrad og progression.

Behandling

Når det kommer til behandling af PTSD, er der både psykoterapeutiske og farmakologiske tilgange, som er veldokumenterede og evidensbaserede.

Psykoterapeutiske tilgange

Blandt de mest effektive psykoterapeutiske behandlinger finder man **eksponeringsbaserede interventioner**, hvoraf **Prolonged Exposure (PE)** er en af de mest anvendte. PE er en systematisk behandling, hvor patienter gradvist udsættes for deres traumatiske minder eller stimuli, der minder dem om traumet, i kontrollerede omgivelser. Formålet er at reducere frygtresponsen gennem gentagen eksponering, hvilket kan medføre, at patienten lærer, at disse minder eller situationer ikke længere udgør en trussel.

En anden central tilgang er **Cognitive Processing Therapy (CPT)**, som fokuserer på de tankemønstre, der opstår som følge af traumet. CPT hjælper patienter med at identificere og ændre negative, ofte urealistiske tanker og overbevisninger om sig selv og verden, som vedligeholder PTSD-symptomer. Gennem skriftlige øvelser og samtaler arbejder patienten med at genfortolke traumet og ændre sine tanker omkring det.

Endvidere har **Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR)** også vist sig at være en effektiv terapi. EMDR kombinerer kognitiv eksponering for traumet med bilaterale øjenbevægelser, hvilket ifølge teorien bag hjælper med at bearbejde og mindske følelsesmæssig ladning knyttet til traumatiske minder.

Farmakologisk behandling

Farmakoterapi anvendes også til behandling af PTSD, primært gennem **selektive serotonin-genoptagshæmmere (SSRI’er)** som f.eks. sertralin og paroxetin, der er godkendt af FDA til behandling af PTSD. Disse lægemidler hjælper med at regulere neurotransmittere som serotonin, hvilket kan reducere symptomer som genoplevelse, undgåelse og hyperarousal. Et væsentligt problem med farmakoterapi er dog, at symptomer ofte vender tilbage, når medicinen seponeres. Dette adskiller sig fra psykoterapi, hvor mange patienter oplever vedvarende forbedringer efter afslutningen af behandlingen.

Andre farmakologiske tilgange inkluderer brugen af **prazosin**, som primært anvendes til behandling af søvnforstyrrelser og mareridt forårsaget af PTSD. Trazodon, et andet lægemiddel, anvendes også til at forbedre søvnkvaliteten hos PTSD-patienter.

Fremtidig forskning

Selvom de nuværende behandlingsformer for PTSD er effektive for mange patienter, er der stadig behov for videre forskning, især for patienter, der ikke responderer på eksisterende behandlinger. Et lovende område inden for forskningen er at kombinere psykoterapi med farmakologiske stoffer, der kan fremme læring og hukommelse under behandlingen. Forskning har vist, at stoffer som **d-cycloserine** og **oxytocin** kan øge effektiviteten af eksponeringsterapi ved at lette den frygtudslukkende læring, der er central i disse behandlinger.

Der er også stigende interesse for innovative teknologier som **neurofeedback** og **hjernestimulation**, som kan hjælpe med at regulere de neurologiske processer, der er involveret i PTSD, især for patienter, der er resistente over for standardbehandlinger.

Sammenfatning

Lancaster et al. (2016) præsenterer en detaljeret oversigt over PTSD, herunder dens epidemiologi, kliniske karakteristika, diagnostiske værktøjer og behandlingsmuligheder. Artiklen understreger, at PTSD er en kompleks lidelse, der kræver en multidisciplinær tilgang til behandling, og at fremtidig forskning bør fokusere på at forbedre behandlingsmulighederne for dem, der ikke responderer på nuværende standardbehandlinger. Behandling af PTSD er et område i konstant udvikling, og der er behov for yderligere forskning i nye farmakologiske og teknologiske interventioner, der kan forbedre resultaterne for patienter med PTSD.

Litteraturliste

Lancaster, C. L., Teeters, J. B., Gros, D. F., & Back, S. E. (2016). Posttraumatic stress disorder: Overview of evidence-based assessment and treatment. Journal of Clinical Medicine, 5(11), Article 105. https://doi.org/10.3390/jcm5110105