Kapitel 5: Fornemmelsen af et kerneselv II

• Nu ses der nærmere på selv sammen med anden: væren-sammen-med
• Den subjektive sociale følelse, at være sammen med en anden adskiller sig fra sammensmeltningen som Mahler advokerer for.

Selv sammen med den anden som objektiv hændelse

• Spædbarnet opdager at der opstår noget, som kun kan eksistere som resultat af den blanding af adfærd fra hver af dem.
• Den anden bliver en selv-regulerende-anden igennem leg (her kan der opstå positive feedback-spiraler) og somatisk opretholdelse
• Alle oplevelser som fører til tryghed, fysisk nærhed og tilknytning må nødvendigvis være oplevelser som skabes i et fællesskab i en INTERaktion.
• Det er kun i disse interaktioner at spædbarnet i 2-7 mdr.-alderen kan opleve hele det affektive spektrum (s. 149)
• Måden hvorpå omsorgen af barnet foregår på har vist sig at være vigtig (s. 150)

Selv sammen med den anden som subjektiv oplevelse

• Selvoplevelser tilhører helt og holdent selvet – altså barnet.
• Der sker dermed ikke noget brud på barnets kernefornemmelse af sig selv
• I borte-tit-tit-legen lærer barnet at skelne mellem det stabile og foranderlige
  • Moren (omsorgspersonen) er stabil, men kan lave variationer.
  • Afvekslingen i legen gør barnet i stand til at triangulere (opdage det som er uden for barnet selv, men som også er noget andet end og udenfor moderen)
  • CH’s antagelse: Hvis barnet ikke får lov til at opleve variationer i hverdagen, vil barnets udvikling stagnere.
• Selvom disse sammensmeltningsoplevelser vedrører spædbarnets affekttilstand kan barnet altså godt skelne mellem aktører og objekter i oplevelserne.
  • Selvoplevelsen tilhører jo barnet selv.
  • Sådanne oplevelser indeholder (s. 156):
    • Signifikante forandringer i barnets følelsestilstand
    • En anden person
    • Intakt fornemmelse af kerneselv og -anden
    • Mangfoldige kontekstuelle og situationsbestemte hændelser
  • Alle disse sammensmeltningsoplevelser bliver generaliserede i RIG’er
    • RIG = Repræsentationer af Generaliserede Interaktioner
    • Denne generalisering kan genkaldes gennem ledetråde i omgivelserne
    • Forskellige RIG’er vil have forskellige regulerende funktioner, fra det biologiske og fysiologiske til det psykologiske niveau (s. 158)

 

Fremkaldte ledsagere

• Når (spædbarn sanser X) der aktiveres en RIG af at være sammen med nogen møder barnet en fremkaldt mental ledsager – fx den omsorgsperson som var sammen med barnet da X skete
• Nye hændelser kan optages i allerede eksisterende RIG’er
• Når barnet er alene kan RIG’er også aktiveres, hvilket fører til at barnet aldrig rigtigt er alene, men sammen med en selv-regulerende-anden i en aktiveret prototypisk levet hændelse.
• RIG’er er en registrering af fortiden som belyser nutiden (s. 163)
• En arbejdsmodel (fx mental repræsentation af Mor) består af flere RIG’er (mor er altså et resultat af alle interaktioner med mor)
• Ligesom RIG’er ændres på baggrund af assimilation og udskillelse af nye hændelser ændres arbejdsmodeller på baggrund af forandringer i RIG’er.
• Når først den cue-formidlede genkaldelseshukommelse er begyndt at fungere, er subjektive oplevelser hovedsageligt sociale, uanset om vi er alene eller ej. 
• Der er altså ikke tale om sammensmeltninger men et agerende spædbarn med “… en hukommelse, der koder, integrerer og genkalder oplevelser og derved styrer adfærden” (s. 166 n.)

 

En bro mellem spædbarnets subjektive verden og moderens subjektive verden

• CH: Kan ses som en total teori på interaktionen mellem mor og barn – her ses tydeligt asymmetrien i forholdet
• Ses hvordan moderens arbejdsmodeller, som består af hendes RIG’er påvirker samspillet med barnet.

 

Selv-regulerende oplevelser med livløse ting

• Personificerede ting skal ses som objekter eller bamser  som tillægges menneskelige kvaliteter
• (s. 170)

 

Kapitel 6: Fornemmelsen af et subjektivt selv: I. Oversigt

• Når barnet opdager sin egen psyke samt at andre har en psyke sker det næste kvantespring i barnets udvikling.
• Ensbetydende med tilegnelsen af en “teori” om separate psyker
• Intersubjektivitet kan kun opleves gennem fælles betydningsrammer samt fælles kommunikationsmidler (her ikke-sproglige/non-verbale)
• Der er tale om et nyt organiserende subjektivt perspektiv, som sameksisterer og interagerer med kernerelateringen.
• Gør det muligt for barnet at tage noget ydre tredje som genstand og på baggrund heraf kan barnet anskue fx psykisk og fysisk intimitet.

 

Baggrund for fokusering på intersubjektivitet

• Begrænset fokus på intersubjektivitet har gjort det umuligt at forklare delinger af subjektive psykiske oplevelser

 

Dokumentation for intersubjektiv relatering

• Definition på intersubjektivitet: “en frivilligt tilstræbt deling af oplevelser af hændelser og ting.” (s. 176)
• Følgende tre fænomener ligger til grund for intersubjektivitet hos barnet

 

Interattentionalitet | Fælles opmærksomhedsfokus

• Barnet kan følge en pegebevægelse og følge den imaginære linje som moderens hånd danner
• Allerede før ni-måneders-alderen følger barnet moderens blik
• Børn begynder selv at pege
• Når barnet bevæger sig omkring opdager barnet at der er forskellige perspektiver i rummet, hvilket muligvis kan føre til en erkendelse af at andre kan anvende et andet koordinatsystem en barnet selv.

 

Interintentionalitet | Fælles intentioner

• Intentionel kommunikation gennem krop, handlen og nonverbale vokaliseringer
• Intentionel kommunikation skal her ses som en signaladfærd, hvor afsenderen a priori/på forhånd har en forventning om hvordan modtageren vil modtage den af afsenderen afsendte kommunikation. Barnet må derfor nødvendigvis have en forståelse af at moderen har sin egen psyke.

 

Interaffektivitet | Fælles affektive tilstande

• Social refereren dækker over det fænomen, at tillægge andre en affektiv tilstand. 
• Kravle hen over den visuelle kløft. Her refererer barnet til moderens ansigtsudtryk
• Ved separation og genforening præsenteres barnet for glad og trist ansigt. Her blev opmærksomheden rettet længst tid mod det ansigt der stemte overens med egen affektive tilstand. Bias. 
• Denne affektudveksling fortsætter med at være den dominerende kommunikation med moderen.

 

Springet til intersubjektiv relatering

• Tre tilgange bidrager til en forståelse af barnets intersubjektivitet
  • Trevarthen: Barnet har en særlig form for bevidsthed som udvikles ved modning. Dette benævnes som en kapacitet.
  • Kapaciteten må nødvendigvis indeholde passende redskaber og mekanismer
  • Redskaber kan ikke operere i et tomrum – derfor er det vigtigt at der tilføres indhold.
• Diskussion om hvorvidt intersubjektivitet er autonom jeg-funktion, motivationssystem eller psykologisk grundbehov. 
  • Hertil er det vigtigt at undersøge hvad der er forstærkende i forhold til intersubjektivitet. 
• Adaptiviteten i intersubjektivitet understreges på s. 185
• Samfundet spiller også en rolle i forhold til intersubjektivitetens videreudvikling. 

 

Kapitel 7: Fornemmelsen af et subjektivt selv: II. Affektiv afstemning

• Imitation er ikke nok i sig selv, hvis en affektiv tilstand skal deles mellem barn og moder
• Der skal nødvendigvis foregå følgende:
  • Forældre skal aflæse barnets affektive tilstand korrekt
  • Forælderen skal udvise en adfærd, som ikke er en ren efterligning
  • Barnet skal kunne fortolke denne adfærd
• Moderen begynder at arbejde mere tværmodalt/amodalt
• Affektiv afstemning har følgende karakteristika, der gør dem idelle for opnåelse af intersubjektiv affektdeling (s. 189-190)
  • Der sker en slags imitation
  • Matchningen er overvejende tværmodal

Det er et adfærdsaspekt der matches

• Stern beskriver at immitation er “den dominerende måde at lære ydre former fra sig på”, mens at afstemning er “den dominerende måde, hvorpå man indgår i eller tilkendegiver, at man deler indre tilstande” (s. 190). Begreberne skal dog ikke forstås som dikotomier, men i stedet som hver sin ende af samme spektrum. 

Andre begrebsdannelser

• Her kommer Stern med en kritik af andre begreber, som han ikke mener rummer det som hans begreb affektiv afstemning kan. 
• Modificerede imitationer
• Affektiv smitte
• Intersubjektivitet – Trevarthen
• Spejling og echoing – kliniske begreber
• Mahler, Kohut, Lacan → Genspejling af spædbarnets følelsestilstand er vigtig
• Det største problem med ordet spejling er, at det er brugt på mange forskellige måder

 

Dokumentation for afstemning

Stern mener, at der er tre generelle træk ved adfærd, der kan matches (og derved danne grundlag for afstemning), uden at der er tale om imitation: intensitet, timing og form. Disse tre træk er blevet analyseret i mere specifikke typer af matching:

1. Absolut intensitet
2. Intensitetskontur
3. Temporal takt
4. Rytme
5. Varighed
6. Form

 

Observationsstudie, hvor mødre leger med deres barn.

• Her var afstemninger den mest almindelige moderreaktion
• De fleste skete amodalt
• De fleste fulgte legens intensitetskontur
• De følte afstemte for at være sammen med barnet
• To typer: forenende afstemning og fejlafstemninger, som igen kan deles op i to: tilsigtede (stemning (tuning)) og utilsigtede fejlafstemninger (ægte fejlafstemninger)

 

• Så længe mødrene afstemte korrekt i forhold til barnets opfattelse af legen, fortsatte barnet legen. Lige så snart mødrene afstemte meget forkert stoppede de op og kiggede på moderen. 

 

Basale afstemningsmekanismer

• Et lille afsnit som endnu engang pointerer at spædbarnet nødvendigvis må kunne percipere verden amodalt
• Her berøres de oplevelseskvaliteter som er velegnede til intermodal udveklsling

 

Intensitet

•  Kobles tilbage til audio-visuelle kobling hos 3-måned gamle spædbørn

 

Tid

• Spædbørn kan matche temporale mønstre på tværs af modaliteter

 

Form

• Overføring af et statisk objekts form fra taktil modus til visuel modus

 

Sansernes enhed

• Bygger videre på sidste afsnit og argumenterer for at der er et intermodalt sprog
• Vi manipulerer nemt med tværmodal information

 

“Det centrale i denne diskussion om sansernes enhed er, at de evner til

identifikation af tværmodale ækvivalenser, der bidrager til en perceptuel

enhedsverden, er de samme evner, som sætter mor og barn i stand til at

deltage i affektafstemning for at opnå affektiv intersubjektivitet” (s. 205)

 

Hvilken indre tilstand afstemmes der til?

• Der afstemmes til både kategoriaffekter samt vitalitetsaffekter
  • Selve den affektive tilstand samt den affektive tilstands form og indtræden
• Afstemningen er mere sammenhængende end de kategoriaffektive udbrud der ses hos barnet. Stern (2000) ser her en begrænsning for kategoriaffekterne, som ikke på samme måde som vitalitetsaffekterne er mere allestedsnærværende. 
• Vitalitetsaffekterne gør os altså i stand til sammenhængende over tid at høre sammen og synkronisere på tværs af psyker ved at finde den på den tid gældende aktiveringskontur, og lege ud fra den.

 

Kommunikation af vitalitetsaffekter: kunst og adfærd

• Det han vil er at sige at fordi vi kan opfatte vitalitetsaffekter i andres adfærd kan vi sætte os selv i deres sted.

 

Afstemning som et skridt på vej mod sproget

• Det at barnet nu er i stand til at forstå at moderens imitation (affektive afstemning) er en analogi/metafor for noget symbolsk (bagvedliggende tredje) gør barnet i stand til på sigt at udvikle sproget.