Først redegøres der for tidligere tilgange til false-belief området. Her er antagelsen, at børn først ved 4 års-alderen besidder evnen til at tage andres indre tilstande som genstand. Her vil 3 årige i en Sally-Anne-opgave altså pege på der, hvor bolden i virkeligheden er – i stedet for at pege der, hvor dukken tror den er.

Den bølge af forskning, der startede med dette eksperiment kritiserer tidligere forskere for at opgaverne har været for svære i den forstand, at børn ikke har kapacitet til at forholde sig til flere ting på samme tid, men at de fx nonverbalt forstår, at dukken har en false belief.

  • Disse forskere har set at barnet ofte kigger det rigtige sted hen men måske mangler hæmmende-funktioner.
  • Dette er også vist ved VoE-paradigmet, hvor små børn kigger længere når en agent rækker ud efter den forkerte kasse i forhold til, hvor agenten i virkeligheden skulle tro en gemt bold var.

I dette forsøg gemte en agent en skive vandmelon i enten en grøn eller gul kasse. Herefter kunne der ske fire scenarier.

    • TB-green condition
    • TB-yellow condition
    • FB-green condition
    • FB-yellow condition

Ved FB-betingelserne kom der en skærm op foran agenten, og herefter skiftede det den lille plastik vandmelon plads – hvilket resulterede i at agenten nu havde en falsk antagelse om vandmelonens placering.

Resultaterne følger, at børnene kiggede væsentligt længere når agenten handlede modsat den antagelse, som agenten burde have.

Se figur 4

Dette paradigme kan måske bruges til at screene for autisme, samt undersøge dyrs kognitive kompetencer.

Litteraturliste

Onishi, K. H. & Baillargeon, R. (2005). Do 15-month-old infants understand false beliefs? Science, 305(5719), 255-258.