Abstract: Denne empiriske artikel ønsker at undersøge den episodiske langtidshukommelse i børn omkring 3 års-alderen. Ved at tage en “magisk krympemaskine” med på hjemmebesøg og anvendelse en spørgeskemaundersøgelse af barnets ordforråd undersøges henholdsvis barnets motoriske og verbale hukommelse. Ved verbal genkaldelse (altså uden perceptuelle cues) brugte barnet kun de ord som barnet kendte til T1, selvom barnet i løbet af de 6/12 måneder havde lært en masse nye. Ved motorisk genkaldelse var der en langt bedre genkaldelse (ca. 80%)

Tidligere teoretiske bidrag

Nelson (1993) og Hudson (1990): Sprogtilegnelse er med til at støtte barnets emergerende hukommelsesevner. Samtaler med omsorgspersoner om fortiden, støtter barnet i udviklingen af evnen til at gemme (encode) begivenheder. Barnet vil opleve at andre personers sprog vil fungere som cues til genkaldelse af minder.

Tulving (1983) Encoding Specificity Hypothesis: Hvis den sproglige stilladsering er svag, bliver det meget svære for børnene at ramme begivenheden

Formål

Forsøget ønsker at belyse om børn er i stand til at oversætte præverbale aspekter af en begivenhed til sprog efter en periode, hvor deres sproglige kapacitet havde forandret sig.

Metode

• 27, 33 og 39 måneder gamle børn
• 2 identiske indkodningssessioner i hjemmet
• 5 steps vist i alt syv gange pr. session
• Før første session fik man ved hjælp af forældrene scoret børnenes sprogkundsskaber
• 6 eller 12 måneder efter kom forsøgslederen på besøg og adspurgte barnet om det kunne huske noget. Med en stigende grad af sproglige cues – dog uden at spørge direkte ind til forskellige kendetegn ved maskinen.
• Når barnet ikke kunne frembringe mere information om hændelsen gik man over til en non-verbal genkaldelsestest, hvor barnet først så billeder af det krympede legetøj samt maskinen. Herefter bragte forsøgslederen maskinen ind for at se om barnet kunne huske den korrekte rækkefølge etc.
• Denne testsession blev scoret af to uafhængige observatører

Resultater

Ingen forskel på tværs af køn

Ingen børn brugte nye ord til at beskrive hændelsen når det blev testet udelukkende verbalt (altså uden perceptuelle cues)

Børnene huskede target-words

Når børnene så maskinen brugte de nye ord

Diskussion

Argumenterer for at barnets episodiske hukommelses repræsentationelle natur ikke er verbalt stilladseret, men mere perceptuelt. Den semantiske stilladsering er altså ikke stor/stærk nok til at kunne optage lige så meget viden.

Børn kan altså godt huske, de gør det bare på en perceptuel måde.

Jeg snakkede med Peter Krøjgaard om netop den semantiske stilladsering. Barnet har ikke denne og skal derfor ramme begivenheden mere direkte (Hvilket jo passer med encoding specificity principle/hypothesis). Barnet kan endnu ikke skabe det cue (som voksne kan) i sin egen bevidsthed og derved genkalde episoden. Bevidstheden kan altså tænkes ikke at have en lige så stor kapacitet endnu og kan derfor ikke skabe egne semantisk-baserede-cues – forskellen mellem barnets og den voksnes bevidsthed er altså, hvad de kan tage som genstand, og hvor meget de selv kan producere og manipulere.

Simcock, G. & Hayne, H. (2002). Breaking the barrier? Children fail to translate their preverbal memories into language. Psychological Science, 13(3), 225-231.