I    Virksomhedsproblemet i psykologien

1   To fremgangsmåder inden for psykologien – to analyseskemaer

Dette afsnit handler overordnet om at umiddelbarhedspostulatet er utilstrækkeligt, og derfor skal erstattes med genstandsteori.

Dette betyder at S → R, som er et toleddet analyseskema skal erstattes af et treleddet analyseskema ( S → V → R), hvor mellemste led/terminus indeholder subjektets virksomhed (p48)

• Dette er nødvendigt for at bryde med dualismen som set ved Descartes og oprette en dialektik mellem materialismen og idealismen. 
• L. White, som grundlagde den kulturelle determinering forsøgte at bryde med S → R ved at indføre kulturel stimuli som et mellemled – dette svarede dog bare til en forbytning af stimuli med kulturel stimuli.
• Den nye teori bliver nødt til at være mere kompleks, ellers begrænser psykologien sig selv.

2   Om kategorien genstandsvirksomhed

Dette afsnit redegør for genstandsvirksomheden, som er placeret mellem det gørende subjekt og de ydre objekter.

Virksomhed kan finde sted mellem mennesker, mellem subjekt og kulturelt artefakt eller mellem subjekt alene overfor den omgivende genstandsverden (p54)

Virksomhed er ikke en relation men interaktionen mellem menneske og samfund, men menneskets virksomhedssystem ligger i de samfundsmæssige relationers system

• Her skal det forstås at samfundet rummer mere end de ydre betingelser som det enkelte menneske kan opfatte, men også motiver, mål, redskaber og metoder. Det betyder kort sagt, at der ligger mere kollektivt tilgængeligt end blot krav. 
• Her også en kritik af de psykologer som blot har set på fænomenet socialisering og ikke har forklaret de underliggende processer. Leontjev argumenterer for at dette kun kan kortlægges ved at indføre virksomhedsteori og se nærmere på dens indre struktur herunder overgange og transformationer (se første model i Bærentsen og Trettvik).

En virksomhed har altid en genstand

• Her åbner Leontjev op for biologiske betragtninger af levende organismer og argumenterer for at de biotiske/livsvigtige faktorer ofte gemmer sig under mindre vigtige overfladiske faktorer. Her argumenterer han for at menneskets virksomhedsmæssige forhistorie starter med, at livsprocesserne erhverver genstandsmæssig karakter. Ergo → Ingen virksomhed uden genstand. Det er altså et langt argument for, hvordan genstandsvirksomhed har gjort mennesket noget særligt.

Den psykiske genspejling skabes af subjektets psykiske processer → Dette giver subjektet mulighed for at træde i praktisk kontakt med genstandsverden.

Virksomheden har fire overgange – to overgange mellem subjekt og virksomhed og to overgange mellem objekt og virksomhed

• Virksomheden kan derfor også tage behov/motiver og emotioner som genstand. 
• Behovet kan få en styrende funktion for virksomheden og bliver derved genstand
  • Når behovet møder genstand som tilfredsstiller dette bliver behovet i stand til at styre virksomheden (p59)
  • Nu bliver det rigtigt sjov for behov kan også genere nye virksomheder, da behovenes genstande er i den menneskelige genstandsverden.
    • Hvis ikke vi havde en mobil ville vi heller ikke have behov for at tjekke den. Der er jo ingen der siger jeg vil gerne have en mobil så jeg kan tjekke den.

3   Genstandsvirksomheden og psykologien

Dette afsnit berører kort vigtigheden af at behandle den ydre virksomhed samt genspejlingens manifestering.

Den ydre virksomhed er tidligere blot blevet anskuet, som et udtryk for den indre virksomhed (bevidstheden)

Rubinstein (russisk psykolog) ser det som afgørende for psykologien af beskæftige sig med sansningen, perceptionen, tænkningen samt indre psykiske processer og tilstande hos subjektet.

Perception er en ydre-motorisk proces hvori subjektet træder i praktisk forbindelse med en ydre genstand

• For at forstå denne afbildningsnatur må de underliggende processer nødvendigvis studeres.
• Da virksomheden kommer i direkte kontakt med de genstande, som er i subjektets omgivelser må perceptionen også være af afgørende betydning for virksomheden.

4   Forholdet mellem indre og ydre virksomhed

I dette afsnit redegøres der for forholdet mellem den indre og ydre virksomhed som en sammenhængende struktur, der gør op med dualismen. Herunder bearbejdes de fire overgange igen.

Setjenov argumenterer for at psykologien nødvendigvis må beskæftige sig med den psykiske virksomheds oprindelse

Interiorisering – betegnelsen for den overgang der fører til, at processer der efter deres form er ydre, med ydre objekter som deres genstand, omdannes til processer, der forløber på det mentale plan, på bevidsthedsplanet.

• Dette begreb sættes ofte sammen med Vygotskij i Sovjetpsykologien.
• Vygotskij så, at der nødvendigvis fra begyndelsen måtte være en samfundsmæssig virksomhed (dvs. en ydre), som udvikler sig under menneskers kooperation og kommunikation. Ser det som, at der foregår en masse mellem mennesker og mellem mennesket selv og omverdenen. (Tidligere i psykologien så man jo primært på det enkelte menneske)
  • På baggrund heraf introducerede Vygotskij virksomhedens to momenter/delelementer
  1. Virksomhedens redskabsstruktur
     1. Redskaberne formidler virksomhed i mødet med andre mennesker
     2. På samme tid får menneskets psykiske processer også en struktur, som samtidigt indeholder de samfundshistorisk udviklede redskaber og fremgangsmåder
  2. Virksomheden er indbygget i et system af indbyrdes relationer med andre mennesker

Videregivelse af redskaber er kun muligt i ydre og herunder sproglig form

• De højere psykiske funktioner kan altså kun opstå i den interpsykologiske vekselvirkning der er mellem mennesker (p68)
• Den indre virksomhed udspringer altså af den ydre praktiske virksomhed og derfor må der nødvendigvis ske en forandring af selve formen for den psykiske genspejling af virkeligheden:
  • Bevidstheden opstår som subjektets refleksion af 1) virkeligheden, 2) af sin egen virksomhed 3) og af sig selv
  • Denne bevidsthed er med-viden og kan kun eksisterer hvis der er en samfundsmæssig bevidsthed samt et sprog, som er dens virkelige substrat.

• Interiorseringsprocessen er altså ikke en proces hvor en genstand flyttes til det indre bevidsthedsplan, men er i sig selv med til at konstituere bevidsthedsplanet og derved danner det. (p69)
  • Bevidstheden skal derfor ses som noget der ligger over livet og dermed ikke som et konstituerende fundament for livet.

• Dette må derfor også gælde de indre processer – at de er med til at skabe bevidstheden.
  • På denne måde bygges der overgange mellem subjekt og virksomhed + objekt og virksomhed. Disse overgange er selvfølgelig gensidige og dobbeltrettede. 
  • Virksomheden har samme indre og ydre struktur og psykologiens vigtigste opgave er at afdække dette strukturfællesskab. 

5   Virksomhedens generelle struktur

Dette afsnit søger at afdække genstandsvirksomhedens makrostruktur, samt at behandle forholdet mellem hjernen som en biologisk konstituent og virksomheden som et psykisk fænomen. Det ses at virksomhedsteorien analyserer mennesket på niveauer.

Vygotskij introducerer i sine tidligere arbejder en række begreber (de defineres ikke her)

• Redskaber
• Redskabsmæssige operationer
• Mål
• Motiv

Leontjev foreslår her at virksomhedens genstand nødvendigvis må væres dens motiv og derfor hænger virksomhed og motiv sammen.

Hovedkonstituenterne i genstandsvirksomhederne er handlinger, som retter sig mod mål.

• En virksomhed kan få tilfredsstillet sit motiv med mange forskellige handlinger
  • Vores specialisering i samfundet er et eks. på dette, da vi ikke alle dyrker afgrøder, men at andre gør det for os og vi til gengæld arbejder for at få mad og stille vores behov for mad.. 
• Målet er med til at spalte de funktioner der tidligere flød sammen med motivet.
• Virksomheden eksisterer kun i kraft af handlingerne (p75)
• Den samme handling kan have flere virksomheder
• Virksomheden realiseres ofte ved en række handlinger, der underordner sig enkeltmål, som kan udskilles fra det generelle mål (motivet).
• Motivet bestemmer altså en zone, som målene skal ligge indenfor.

Målsætningsprocessen

• Mål opfindes ikke, men er givne i det objektive omstændigheder
• Bestemmelsen af mål, og det at blive dem bevidst forekommer ikke automatisk, men er i stedet en langstrakt process
• Ethvert mål eksisterer objektivt i en anden forliggende sitatuion.

Handlingernes hovedkonstituenter er operationer, som igen ligger under for betingelserne.

• Fremgangsmåden ved realiseringen af en handling kaldes for operationer. Operationerne henviser til betingelserne, mens at handlinger henviser til målene. (p77)
• Værktøjs fremgangsmetode, operationer, er ofte udkrystalliseret – dette gælder dog ikke for handlinger og mål, som knytter sig til redskabet. 
• Over tid vil der opstå en automatik ved nye handlinger, som medfører at de bliver til operationer og ikke kræver lige så stor opmærksomhed,
• Virksomhedens makrostruktur – p79

Bevægelighed i de enkelte konstituenter i virksomhedssystemet (p80)

• Hver konstituent kan blive mere opdelt eller kan omvendt kan komme til at rumme enheder, som tidligere har været relativt selvstændige
• Hvis en virksomhed mister sit motiv, vil det blive til en handling (der måske realiserer en anden virksomhed)
• En handling kan også ses som en operation, som realiserer andre handlinger
• Eks. med det at lære at skrive. Se på bogstavernes egenskaber, bogstaver, ord …

Forbindelsen mellem subjektets virksomhed og de fysiologiske hjerneprocesser

• Her argumenteres der for at neurofysiologien også er genstandsfelt for psykologien
  • Hvis ikke dette er tilfældet risikerer psykologien, at isolere psyken fra den biologi, der konstituerer den
  • Pavlov har udtalt at forskningen går fra psykologien til fysiologien.
• Leontjev argumenterer for at vi skal se hjernen som produktet af genstandsvirksomhedens udvikling, da de mekanismer, som har udviklet sig under fylogenesen, udgør netop de forudsætnigner der er nødvendige for virksomheden og den psykiske genspejling. 
  • Ontogensisk ses det også at der opstår nye funktionelle systemer, som muliggør nye tanker og handlinger.
• I de første studier af hjernen og nervesystemet fandt man gode resultater, man satte dem bare ikke op imod subjektets virksomhed. 
  • Man ønsker derfor at se på overgangene mellem subjektets virksomhed og psykofysiologien. Dette vil man gøre ved at undersøge virksomhedens mikrostruktur. Derfor er det blevet krævet at man introducerer nogle “funktionelle blokke” for at få et bedre framework (p.87). 

Herefter gøres det klart at der på de forskellige niveauer kommunikeres ved hjælp af forskellige enheder og at hjernen ikke aktivt producerer virksomhed eller afbildninger, men blot realiserer dem og gør dem bevidste.

• Der er her tale om overgange

• Man skal ikke forestille sig specifikke funktioner som værende løsrevne fra virksomheden. Alt må nødvendigvis være en del af virksomheden.

Neuropsykologien giver mulighed for at få et indblik i virksomhedens “arbejdsmekanismer”.

• Ved kendskab til en patients mangler kan man sammensætte operationer sådan at der kompenseres for manglende evner på et givent felt. 

Den menneskelige virksomhed er en analyse efter niveauer

II   Virksomhed og bevidsthed

1   Bevidsthedens genese

Dette afsnit bearbejder måden hvorpå bevidstheden er opstået. Konklusionen på afsnittet er at de samfundsmæssige relationer som individet indgår i har været afgørende for bevidsthedens genese hos mennesket.

Subjektets virksomhed reguleres af den psykiske genspejling af virkeligheden,

Den psykiske virkelighed, der umiddelbart viser sig for os, er bevidsthedens subjektive verden.

• Et afgørende skridt for at beskrive dette har været indførelsen af forskellige bevidsthedsniveauer. 
• Bevidstheden: Er det billede af verden, der viser sig for subjektet, og som indbefatter subjektet selv, dets handlinger og tilstande
• Vigtigt at se at det vi har foran os er “verden” og “et billede af verden”
• Marxistisk bevidsthedsteori → Vi skal flytte perceptionen fra subjektet og ind til virksomhedens sociale systemer

Virksomhedens rolle er at overføre indholdet af subjektets bevidsthed til genstandsverdenen

Virksomhedens rolle er at skabe et produkt som sendes til subjektet

Virksomhedens produkter → Når virksomheden realiserer individernes samfundsmæssige forbindelser og relationer

• Genspejlingen af virksomhedens produkter, når virksomheden realiserer individernes samfundsmæssige forbindelser og relation fremstår for individerne som fænomener i deres bevidsthed (p98)
  • Bag disse fænomener ligger dog objektive forbindelser som er skjult for subjektet
• Disse bevidsthedsfænomener indgår dog i virksomheden som idealer → Genstandene tingsliggøres altså i virksomheden

Denne transformation (fra genstand til ideal) skal ske så subjektet kan forholde sig til det sansemæssige input.

• Det tapper tilbage til diskussionen om umiddelbarhedspostulatet

Den individuelle menneskelige bevidsthed kan derfor kun forstås som et produkt af de relationer der opstår i samfundets genese (opståen og udvikling) – herunder sprog

• Man kan sige at individet lærer sig selv at kende og blive bevidst om sig selv gennem omverdenen (CH)

Bevidstheden kan opstå på højere niveauer

• Den simpleste bevidsthed knytter sig til den psykologiske genspejling
  • Bevidstheden om verden
• Virksomheden kan på et højere niveau blive genstand for bevidstheden
  • Bevidsthed om egne og andres handlinger

Bevidsthedens virksomhed er afbildningen

• Hvor der skabes mentale repræsentationer for subjektets indre
• Her ses bevidstheden som frigjort fra det ydre og samtidig i stand til at kontrollere den ydre

2   Det sansemæssige stof i bevidstheden

Dette afsnit introducerer det sansemæssige stof, som skal forstås som den betydning der ligger umiddelbart bag ved sensoriske stimuli.

Det første bevidsthedsfænomen som Leontjev tager fat i er det sansemæssige stof.

Det sansemæssige stof danner den sansemæssige sammensætning af de konkrete afbildninger af virkeligheden i det øjeblik, den perciperes, eller når den dukker op i erindringen, når den sættes i forbindelse med fremtiden eller endda bare optræder i fantasien.

Virksomheden omsætter genstandsverdenen sådan at den fremtræder som eksisterende uden for bevidstheden (p.102).

Helmholtz argumenterede for, at hjernen nødvendigvis måtte arbejde sammen med sanseorganerne for at bygge en hypotese om den genstandsmæssige virkelighed.

Hos minører som har pådraget sig skader i krig ses det, at de ved tab af sensorisk input mister virkelighedsfornemmelsen.

Når perceptionen ikke svarer til omverden mister den betydning og der opstår tab af virkelighedsfornemmelsen.

• Subjektet er altså i stand til at skelne mellem perceptionen af den virkelige verden og sit indre fænomenale felt. Og her skelner Leontjev så mellem de bevidste betydende afbildninger og det sansemæssige stof.
• Det sansemæssige stof kan altså eksisterer i subjektets bevidsthed på to måder:
  • Normal fænomen: Her eksisterer det sansemæssige stof på en sådan måde at det er tilgængeligt og forståeligt for subjektet
  • Unormal fænomen: Her eksisterer det sansemæssige stof for sig selv. Subjektet kan derfor ikke håndtere det.
  • Ved invertering af synsfeltet skal det sansemæssige stof altså genoprettes i et inverteret sansemæssigt stof

Det at mennesket kan skelne mellem de genstandsmæssige “betydende” afbildninger og der fænomenale felt gør mennesket unikt.

• Dette kan befri mennesket fra tilfældige forvrængninger i perceptionen

Uanset hvor komplicerede denne proces og overgangene måtte være, bevarer de den genstandsmæssige relaterethed i de sansemæssige afbildninger

Leontjev kommer med den idé, at sanseindtrykkene tjener som en impuls der sætter gang i vores kognitive evner

At den indre verden kun optræder fordi vi kan tænke den – da genstandenes afbildninger jo netop opstår grundet vores tankemæssige kapaciteter

3   Betydning som et problem i bevidsthedspsykologien

Dette afsnit berører betydning, som skal ses som det fænomen som bryder verden i menneskets bevidsthed og som henfører til det ideal der skabes af en genstand.

De sansemæssige afbildninger får en ny kvalitet: betydning

Lingvistikken skal ses som den forskningsgren, som her betydningen som genstand

• Men psykologien må nødvendigvis brede sig i denne retning, da betydninger har stor “betydning” for bevidstheden.

Det er vist gennem udviklingspsykologiske studier, at sproget dannes på en anden måde hos børn end de sansemæssige erfaringer. Tilegnelsen af disse historisk udviklede betydninger, sker i barnets virksomhed med de personer der er omkring det.

• Ved interiorisering bliver disse abstrakte idealer til gennem bevægelser på det indre bevidsthedsplan
• Udviklingen af de indre relationer finder udtryk i udviklingen af virksomhedens struktur – og knytter sig derfor til udviklingen af den psykiske genspejling. På menneskets niveau får disse indre relationer en betydning gennem sproget.

Når individet sættes fri af “arbejdsfællesskabet” opstå der en ny indre relation og begreberne får dermed en ny og mere personlig betydning.

• Dette tvinger psykologien til at se nærmere på de to betydninger:
  • Objektiv betydning
  • Personlig “mening”
• Disse betydninger kan både blive objekt for virksomheden samtidigt med at de er en mekanisme som gør noget bevidst for virksomheden.
• Når dette sker får den samfundshistoriske praksis en ny betydning og nye systemkvaliteter hos det individuelle subjekt
  • Dette skal psykologien klarlægge

De to betydninger hører til hvert sit system. Et indre og et ydre. (Larsen)

• Betydninger eksisterer i to forskellige systemer men mødes i genspejlingen.
• Og den personlige “mening” bliver nødt til at stemme overens med den objektive betydning – ellers ville mennesket ikke kunne navigerer i genstandsverdenen (den virkelige)

4   Den personlige “mening”

Dette afsnit undersøger bevidsthedens subjektivitet, dens engagement, som den personlige “mening” der opstår når de ydre objektive betydninger transformeres til det indre bevidsthedsplan.

Makrostrukturen for menneskets virksomhed ændrer ikke sin generelle struktur i løbet af livet

Karakteren af de relationer, som knytter sig til menneskets virksomhed ændrer sig radikalt i løbet af individets liv

Der er en subjektiv mening som adskiller sig fra den objektive betydning

• Arbejde som eksempel: Objektivt hvad har jeg lavet – subjektivt hvor meget skal jeg have for det.
• Sådan er det ikke hos dyr – her hænger stimuli respons fuldstændig sammen.

På de første trin i bevidsthedens udformning hænger betydningerne sammen, men som følge af bearbejdning opstår der løbende markante forskelle.

Ligesom den objektive betydning bygger bro mellem subjektets bevidsthed og den virkelige verden, bygger den personlige “mening” bro mellem subjektets behov og bevidstheden.

Viden kan kun optages bevidst gennem “færdige” betydninger, subjektet tilegner sig udefra.

• På denne måde kan man også bilde individet alt muligt ind.

De objektive betydninger bliver til subjektive stereotyper, som viser sig svære at nedbryde

Der kan forekomme mål og motiver der er i strid med hinanden og hvordan dette løses knytter sig til personligheden

Virksomheden udgør substansen i menneskets bevidsthed

III   Virksomhed og personlighed

4   Motiver, emotioner og personlighed

Dette afsnit redegør for motivernes og emotioners funktion i forhold til virksomheden. Det ses at motiver ofte ligger skjult for mennesket at emotioner ikke umiddelbart er en psykisk genspejling af den genstandsmæssige virkelighed.

Et behov er altid et behov for noget. Behovet kender først sin genstand efter sin første tilfredsstillelse. (Rettethed, Tønnesvang)

Et behov kan kun realiseres gennem virksomheden

• Som en virksomhed skrider frem nærmer man sig altså en tilfredsstillelse

To skemaer

• Behov → Virksomhed → Behov
• Virksomhed → Behov → Virksomhed
  • Intet går forud for virksomheden
  • Et behov har ingen tilknyttet implicit genstand som realiserer behovet

Typer af behov

• Biologiske
  • Føde
• Socialt determinerede
  • Arbejde, kunstnerisk skaben osv. 
  • Disse højere behov vejer højere

Analysen af behov bør være en analyse af motiver

• Personlig “mening”, villen og ønsker er ikke motiver, da de ikke kan give virksomheden retning
  • Det rigtige spørgsmål er, at finde ud af hvad genstanden for villen og ønsker er

Hedonismen holder ikke, da emotionerne ikke underlægger sig virksomheden

• Mennesket stræber efter at blive lykkeligt

Emotioner

• Er ikke en umiddelbar psykisk genspejling af den genstandsmæssige virkelighed
• Afspejler forholdet mellem motiverne og mulighederne for realisering af disse af subjektets virksomhed
• Derfor er emotioner relevante for virksomheden
• Emotioner “mærker” de genstandsmæssige situationer med deres eget sprog
  • Derfor sker der en differentiering mellem afbildning af dens genstandsmæssige indhold og dens emotionelle farvning
• Knytter sig til det fænomenologiske plan
• Er ikke det samme som personlig “mening”

Motivernes hierarki

• Meningsgivende motiver
  • Motiver der driver virksomheden og som samtidigt giver den personlig mening
  • Indtager altid en højere plads i hierarkiet
• Stimulerende motiver
  • Undertiden stærkt emotionelle
• Maslow tager fejl – relationerne mellem behovene bestemmes af de forbindelser der dannes i subjektets virksomhed

Sjældent at motiverne erkendes

• Ofte vil vi ikke have et motiv i tankerne når vi udfører en målrettet handling
• Barnet som starter i skole tænker ikke over motivet

De emotionelle mærker kan hjælpe os med at se tilbage på en dag

• Kan hjælpe med at få subjektet på rette vej