Introduktion

Der er ikke bevismateriale nok, til at kunne konkludere at konstrukterne bag faderskab og moderskab er unikke. Faderen påvirker barnet igennem samme kanaler som moderen, og derudover bliver de to forældreroller mere ens med tiden.

Redegørelse for det overordnede problem

Forældre dimensioner er defineret som de træk, kvaliteter og deskriptive skemaet der indrammer forældreskabets natur. Tidligere har man forsøgt at konceptualisere fader- og moderskabet som to forskellige konstrukter. Fagan et al. (2014) argumenterer dog for, at man i højere grad skal arbejde kønsneutrale dimensioner for forældreskabet. Her skal man i stedet se på den egentlige adfærd både kvalitativt og kvantitativt.

Den mest udbredte konceptualisering af faderskab er baseret på faderinddragelse heuristik modellen (Eng.: Father involvement heuristic model). Denne model bygger på: direkte engagement, tilgængelighed for børnene samt ansvar for børnene. Ofte har man taget udgangspunkt i den tid, som faderen bruger med børnene. Der har ikke været en generel konsensus omkring en fælles praksis, hvilket har medført at forskning inden for faderskab er spredt og ikke-integreret.

De tre primære fund i denne artikel:

  1. Flere nyere studier viser, at fader- og moderskabs konstrukter er de samme.
  2. Moderen og faderen påvirker barnet igennem de samme kanaler.
  3. Moderens og faderens rolle er blevet mere ens.

Det påstås ikke at moderen og faderen agerer forskelligt eller socialiseres forskelligt efter den gældende kultur, blot at dimensionerne på tværs af køn er de samme. Kultur bidrager med meget i forhold til forældrerollerne.

Historisk perspektiv på konceptualiseringen af faderinddragelse

Forskningen inden for faderskab udsprang af tre punkter:

  1. Bekymring for at fædre var usynlige i hjemmene
  2. Fædres fravær pga. krig
  3. Studier som viste at børn klarer sig bedre, når de bor med deres far

På samme tidspunkt var der også en bekymring for mødrenes fravær grundet stigende antal arbejdende kvinder. Fødsler udenfor ægteskaber blev samtidigt mere almindelige. Det første forsøg på at konceptualisere faderskab: Lamb-Pleck tripartite model (organizational heuristic of types of father involvement):

  1. Engagement
  2. Tilgængelighed
  3. Ansvarlighed

Dette framework er siden brugt i mange forskellige sammenhænge og familiekonstellationer. På baggrund af dette framework var det muligt at komme videre fra simple notater, ved at samle forskningen og give denne et udgangspunkt. Igen har der her været et tendens til at fokusere på engagement forskningsmæssigt, som svarer til den tilgang, som blev brugt i normal udviklingspsykologisk forskning med moderskabet som genstand.

Positiv faderinddragelse

Pleck (2010) argumenterede for et skift, mod en forskning der fokusere mere på de egentlige handlinger og positiv engagement, da disse er associerede med udbytte hos barnet.

Revideret konceptualisering af faderinddragelse

Pleck (2010) kom også med et bud på, hvordan en ny model kunne se ud. Den nye udvidede model rummer følgende:

  1. Positiv engagement
  2. Varme
  3. Responsivitet
  4. Kontrol
  5. Indirekte omsorg
    1. Deltage i aktiviteter for barnets skyld og finde ressourcer i barnets omgivelser, der kan støtte det
  6. Proces ansvarlighed
    1. Tage ansvar og monitorere barnets behov

Dette nye framework rummer samme konstrukter, som i moderskabs forskning.

Konceptualisering og måling af faderinddragelseskonstrukter

Det er stadig vigtigt at se på tiden, som en objektiv indikator, der skal dog kobles noget kvalitativt til denne. Ved at lave en gennemgang af tidligere studier (2009, 2010, 2011) inden for faderskab har Fagan et al. (2014) kategoriseret dem. De indeholdt.

  • 115 artikler i alt
  • 32 kvantitets studier
  • 73 kvalitets studier
  • 36 kombinationsstudier
  • Hård disciplin var den mest undersøgte variabel
  • Fandt samme kvalitetsmarkører som i moderskabs forskning
  • Faderskab: Fokus på kvalitetstid
  • Moderskab: Fokus på arbejdstimer

Bliver nødt til at fokusere på kvaliteten og kvantiteten hos begge køn.

Forældrekonstrukter

Nogle studier viser, at forældre er lige så sensitive over for spædbørn som mødre, mens andre siger det modsatte. Legestudier kan vise forskel mellem kønnene. Fædre tenderer til at være mere fysiske i rough-and-tumble leg, mens mødre bruger mere tid på leg med legetøj. RT-leg har vist at bidrage positivt i forhold til udvikling af barnets PFC og selv-regulering. Her er der også kulturelle forskelle. Det er dog muligt at RT-leg som kanal vil påvirke barnet lige meget uanset køn. Asbourne, Daly, & Brown (2011) argumenterer for at fædre og mødre er lige sensitive over for spædbørn. Flere skalaer bliver til sidst i afsnittet sammenlignet og det vises, at de måler på samme konstrukter. Dette bruges igen som et argument for at der ikke er signifikante fund i forhold til at konceptualisere moder- og faderskab forskelligt.

Fædre og mødres forældreadfærds påvirkning på børnene

Her er der fokus på at fædre og mødre påvirker barnet igennem de samme kanaler. Den adfærd som fremmer sikre barn-mor tilknytning, fremmer også sikre barn-far tilknytning. Det er dog vist, at mødre har den største effekt på børnenes tilknytningsstil generelt i en vestlig befolkning. Dette kan skyldes, at fædre stadigt bruger mindre tid sammen med barnet. ( Lucassen et al. (2011) Det er vist, at faderens støtte til barnet havde en særlig stor effekt på skoleparathed, når moderen ikke formåede dette.

Konvergens i roller og mængden af tid, fædre og mødre tilbringer med børn

Effekten er ofte størst hos mødre. Derfor er det vigtigt at have fokus på både kvalitative samt kvantitative variable for begge forældre. Hermed kan interaktioner kortlægges mere præcist. Begge køns tid med barnet er steget siden 1985 til 2000 (nærmest tre-doblet). Under finanskrisen i 2008, var mange fædre arbejdsløse, mens mødrene var den primære økonomisk forsørger. Her tilpassede fædrene sig situationen. Børn har bedre relationer til deres jævnaldrende når de bor sammen med fædre minimum 30% af tiden. (CH: Kan det sige noget om brudets alvorlighed, at der kan laves en sådan aftale). Vigtigt at se nærmere på dette. Kan faderens effektstørrelse være større end moderens, når børnene primært bor hos ham efter en skilsmisse?

Fremtidige retninger og konklusioner

Mere generel forældreskabs-model skal bruges i fremtidig forskning. Stadig vigtigt at se på forskelle på tværs af kønnene. Bare fordi de er forholdsvis ens i en kultur, behøver det ikke at betyde, at det forholder sig sådan i en anden. Et studie må nødvendigvis bruge samme konceptualisering for begge køn. Nye samlivsformer kan ligeledes undersøges med denne konceptualisering. Stadig vigtigt at se om fædre og mødre bidrager med noget unikt.

Litteraturliste

Fagan, J., Day, R., Lamb, M. E. & Cabrera, N. J. (2014). Should researchers conceptualize differently the dimensions of parenting for fathers and mothers? Journal of Family Theory & Review, 6(4), 390-405. https://doi.org/10.1111/jftr.12044